Forældre

En sen novemberdag for mange år siden, hvor sneen for en gangs skyld faldt tæt i København, så trafikken havde svært ved at komme fremad, lå jeg på hospitalet efter at have født mit første barn. Det blev en dreng, og han var ligeså dejlig, som jeg havde turde håbe på. Da mine forældre kom på besøg for at se ham, sagde min far: “Tillykke med du aldrig får et roligt øjeblik igen”. Og han havde helt ret. Ikke kun fordi børn fylder meget, mens de er små, men også fordi vi bekymrer os så meget om deres trivsel og velbefindende, at de altid er i baghovedet. Kærligheden til dem gør os dybt afhængige af at hele tiden sikre os, at de har det godt.

Det har altid været tidens hårdeste opgave at opdrage sine børn. Specielt er det som om, både mængden og størrelsen af udfordringer og problematikker er vokset betragteligt gennem tiden. Der findes et væld af eksperter, der gerne vil hjælpe os til at blive bedre forældre. Det burde vel gøre det hele lettere, fordi man i dag har flere ressourcer til hjælp i opdragelsen. Men problemet er, at eksperterne ofte modsiger hinanden. Hvem skal man så lytte til?

Når vi opdrager vores børn, retter vi os først og fremmest efter vores egen verdensforståelse. Det er naturligt, da det er det, vi kender til. Der er blot et problem. Samfundet ændres i så høj fart, at ingen af os kan følge med. Det, der er smart og godt i dag, er yt i morgen. Som voksne prøver vi at holde trit med udviklingen, så godt vi kan. Men for et ungt menneske, der er i gang med at lære sig selv at kende, er det umuligt at finde fodfæste. Derfor griber teenagerne efter strå i forsøget på at skabe stabilitet inde i dem selv. De bruger de sociale medier til at finde anerkendelse og fællesskab. Deres udseende spiller en større rolle end tidligere, og de faglige resultater i skolen bliver måleenhed for deres selvopfattelse. De opdrages med at præstationen betyder alt. Det er uundgåeligt i dagens samfund, og derfor er vi kommet på en stor opgave som forældre. Hvordan giver vi vores teenagere gode værdier og byggesten til at klare sig i et præstationssamfund? Hvordan lærer vi dem at passe på sig selv og andre?

Det er godt at være bevidst om vores egen verdensforståelse. Her finder vi nemlig svaret på, hvorfor vi gør, som vi gør. Her kan vi også ændre på tingene, fordi det handler om os selv. Men vi må også lære teenagernes verden at kende, deres udgangspunkter og deres udfordringer. Og så er der heldigvis også ting, der aldrig ændrer sig. Her er tale om de værdier, der ligger bag det at skabe et godt liv og være et godt menneske. Empati, næstekærlighed, fællesskabet med familien og vennerne. Når alt andet skrider, må vi vende tilbage til vores værdier. Hvad er det, jeg ønsker at lære mit barn?