Med afsæt i kønstrappen er dette faktisk ikke bare præsentationen af et men hele to foredrag, for der er rigtig meget at fortælle, når vi går i gang med at se nærmere på, hvad vores børns kønsidentitetsudvikling består af.
I min bog: “Selfies, Sex og Unge uden tøj på”, fortæller jeg om denne udvikling gennem en kønstrappe, der består af ti trin. De første fem trin er vores børns kønsidentitetsudvikling frem mod puberteten, og de sidste fem trin er fra puberteten, og til de bliver voksne.
I foredragene vil jeg introducere forståelsen af den generelle og den kønsspecifikke udvikling. Ligeledes vil jeg gennemgå trappens trin – og her kan man vælge at booke hele pakken og få begge foredrag på en gang, eller man kan vælge kun den ene. Foredraget er for alle forældre, som gerne vil have værktøjer til at kunne vejlede og støtte deres børns kønsudvikling samt være klædt på til de udfordringer, der kan komme på banen undervejs.
Der vil være masser af sjove eksempler, og man vil få værktøjer til at møde sit barn på det aktuelle trin, de står på.
Praktisk:
- Tidsestimat: 1 time pr. foredrag
“Mega godt! Spændende og giver god frimodighed til at observere og tale med sit barn. Tak!”
Far til fire børn
“Kønstrappen giver så god mening. Det blev helt konkret at se, hvordan mine børn udvikler sig. Jeg har fået meget mere at arbejde med”
Mor til to børn