Diagnoser

Teenagere der er udfordrede med forskellige diagnoser eller særlig intelligens fungerer anderledes i deres seksuelle identitet. Dette er grundet i de strukturer, der findes i hjernen hos disse unge, og derfor skal seksualundervisningen selvfølgelig også tilpasses hertil.

Her findes der et udvalg af foredrag med samme emner som under Teenagere, men hvor foredragene er tilpasset, så det er mere konkret og forståeligt for unge med autisme, ADHD og lignende. Jeg har efterhånden været ude og undervise en del udfordrede unge og har derfor også god erfaring med, hvordan undervisningen skal foregå.

Der findes også undervisning til lærere, hvor vi vil tale om, hvordan den udfordrede teenager fungerer i sin seksuelle dannelse samt i kønsidentiteten. Her indgår også læringen om den kønnede identitet, som skal stilladseres i en sådan grad, at autisten ikke forvirres yderligere ind i en kønsidentitet, der ikke hører til hos teenageren. Endvidere er det vigtigt at få talt om samtykke med disse unge, da impulsivitet og mangel på evnen til at mærke sig selv og andre er nogle af de udfordringer, unge med diagnoser står overfor. Det kræver god vejledning fra de voksne, som også må fungere som meget tydelige rollemodeller.

Kontakt mig for en snak om foredrag for enten teenagere eller lærere, og lad os tale om jeres behov.