Forestil dig følgende scenarie:
Du er på din skole blandt klassekammeraterne. Du lader din computer stå tændt på bordet, mens du går på toilettet.Da du kommer tilbage er computeren lukket, og du undrer dig lidt.Da du åbner computeren igen, tordner det frem med hardcore porno på film 
.
Drengene i rummet skriger af grin. Du er forskrækket, men det kan du ikke vise, for det er et tab af stolthed. I stedet må du lade som om, du er helt med på den og griner derfor med, mens computeren får lov til at køre et minut mere med lyde og billeder af porno, du ikke selv har valgt. Pigerne flygter i alle retninger, da de ikke ønsker at lægge ører til de lyde, der strømmer ud fra computeren.
Dette er en sand historie fortalt af flere drenge, jeg har mødt på efterskoler. Drengene fortæller også, at det egentlig ikke er fordi, de ikke ser porno, men overraskelsesmomentet er ubehageligt og føles som en seksuel grænse, der bliver overskredet. Det er kun et af mange eksempler på teenagere, der ikke har forståelse for hinandens seksuelle grænser.
Derfor skal undervisning om samtykke ikke kun handle om sex. Det skal også handle om, hvordan man forstår en andens grænse. Om hvordan de unge krænker hinanden seksuelt ved at “pranke” hinanden med noget, der risikerer at blive til sager hos politiet eller bare hos skolens ledelse og forældrene.
Teenagerne glemmer, at deres egen grænse ikke nødvendigvis matcher naboens grænse. Der er alt for mange eksempler på unge, der bruger det seksuelle som pranks eller drillerier uden omtanke. Ulovlig deling af billeder er også et godt eksempel. Samtykke handler også om at turde at sige fra. At turde at sætte en grænse for sig selv. At turde at skælde ud, hvis situationen kræver det uden at blive hånet eller grinet af. At give sit samtykke på det, der foregår i rummet.
Det er en nødvendig læring, der skal undervises i på skolerne. Synes du ikke også?