Feminin og Maskulin

Da jeg gik på efterskole, hang jeg meget ud med drengene. Jeg havde kun ganske få veninder men masser af drengevenner, som jeg oftest endte sammen med. Da jeg flyttede hjemmefra i egen lejlighed, startede jeg med at finde mit fællesskab med gruppe af drengene fra efterskolen plus et par nye, som stadig boede hjemme hos deres forældre. Jeg fandt mig mere tilpas med dem, end hvis jeg skulle have været sammen med en flok tøser. Det var enkelt og ukompliceret. Aktiviteterne bestod oftest af at køre rundt i deres biler om aftenen, når gaderne alligevel var tomme for mennesker. Vi kunne finde på at hænge ud i et kælderværelse til langt ud på natten uden at lave noget særligt.

Når jeg derimod fandt sammen med de to veninder, der boede i nærheden, lavede vi helt andre ting. Vi kunne få timer til at gå med at snakke om alting og ingenting, putte neglelak på fødderne, prøve tøj og gå i biografen. Der var meget stor forskel på stemningen i de to scenarier. Selvom jeg fandt begge fællesskaber hyggelige og sjove, foretrak jeg i sidste ende drengene. Jeg kunne lide at spille brætspil, tumle og snakke om de piger, de fandt interessante. Jeg blev aldrig kærester med nogen af dem, for det var ingen af os interesserede i. Jeg følte mig mest bare som ”en af drengene”. Hvis jeg derimod blev lidt varm på en fyr, gik jeg til mine veninder. I få tilfælde snakkede jeg med drengene om det, men mine tøser var bedre til denne del.

De der kender mig, vil nok beskrive mig som ret feminin. Jeg er håbløst romantisk og elsker at se følelsesladede film. Jeg kan godt lide at gøre noget ud af mig selv, og jeg er god til at snakke om følelser. Men som jeg nævnte før, så nyder jeg også stadig at hænge ud med drengene – eller mændene er det jo blevet til. Her finder jeg nemlig en anden side af det at være menneske, hvor det hele er lidt mere enkelt – på nogle måder.

Vi har alle sammen en feminin og en maskulin side. Det feminine er det, vi forbinder med at være pige eller kvinde, og det maskuline hører drengene og mændene til. Det kan være meget forskelligt, hvad vi betegner som feminint og maskulint, men når det kommer til at være en dreng og en pige, er der nogle ting, der går igen. Jeg taler om de grundstrukturer, vi alle sammen rummer i større og mindre grad. Jeg taler mere om det i artiklen “Din kønsidentitet“.

Men hvad er så maskulint og hvad er feminint? Ja, for at kunne svare på det, er det godt at kende til kønnets grundtræk. F.eks vil en dreng, der elsker matematik, kan lide at tumle og dyrker masser af sport sikkert blive opfattet som maskulin. Men han har også en feminin side, som kan bestå af forskellige ting. Måske er han godt i kontakt med sine egne følelser, han er måske god til at tegne og har derfor sans for detaljer, og så gør han meget ud af sig selv.

Det gør ham ikke mindre til en dreng at have en stor feminin side, ligesom han ikke er mere dreng af at have en stor maskulin side. Dette gælder selvfølgelig også, når vi taler om piger.

Det er vigtigt, at vide, man aldrig er forkert, uanset hvordan ens køn er skruet sammen. Det kan føles ubehageligt at opdage, man identificerer sig mest med det modsatte køn, for hvad betyder det mon? F.eks. havde jeg engang en dreng i 8. klasse, som hadede sport og at tumle. I stedet foretrak han at sidde og snakke med vennerne. Ligeledes var han god til at danse og skrive historier, og så hang han tit ud med pigerne. De syntes alle sammen, han var vildt god at snakke med. Han følte sig udenfor drengefællesskabet, fordi han blev betragtet som ”tøset”. Men i virkeligheden handlede det om, at han havde en større feminin side end sine drengevenner. Det gjorde ham ikke mindre dreng – blot anderledes end vennerne. For sådan en dreng ville det være sundt at turde at udforske hans egen feminine side for at opdage, at det er med til at gøre ham til den, han er.

Hvis man tør udforske sin feminine og maskuline side, kan man lære sig selv at kende på en måde, der hjælper selvfølelsen til at blive højere. Det handler om at være stolt af sig selv og finde styrken i sit eget køn.