Unge, der er diagnostiseret med autisme fungerer anderledes i deres seksuelle identitet. Dette er naturligvis grundet i de hjernestrukturer, som findes hos disse unge. Eksempelvis vil en sådan teenager have sværere ved at mærke sig selv og dermed få sat sunde grænser. Helhedstænkningen er ikke til stede hos autisten. I stedet skal tingene stilladseres og pilles fra hinanden i små enkle dele. Det er også forklaringen på, hvorfor mange autister ofte har en lidt flydende kønsidentitet eller ender som nonbinær.
Unge med ADHD har andre udfordringer. Impulserne går i høj fart hos disse teenagere, hvilket får betydning for deres forhold til sex og samtykke. Her skal der fokuseres på, hvordan der sættes grænser og undgår at ende i et misbrug af eksempelvis pornografi.
Fælles for disse to er den grundlæggende følelse af at være forkert, hvilket også har en stor betydning i den seksuelle dannelse. Dette er kun et udpluk af det, der kan være på spil hos udfordrede unge. Derfor tager jeg også ud og underviser både teenagere og lærere i seksuel dannelse og samtykke. Du kan læse lidt mere om det her.
Nedenstående samtale handler om, hvordan jeg underviser lærerne i kønsidentitet, så det rummer hele flokken af elever, uafhængig af kønsforståelse. Den er sat sammen af samtaler, jeg har haft med flere lærere og skoleledere hen over det sidste år. Den er skrevet ud fra, at spørgsmålene og temaerne ofte er de samme.
SkoleLeder: Goddag, jeg ringer fra…. skole
SaraP: Hej – velkommen til
SL: Tak, jeg ringer fordi jeg har hørt, du er god til at undervise i kønsidentitet
SP: Ja, det er korrekt – blandt andre ting
SL: Ja, jeg kunne godt tænke mig et foredrag for mine lærere, som giver dem værktøjer til at møde de elever eller familier, der bevæger sig indenfor LGBTQ
SP: Okay, så må jeg lige spørge – hvor mange familier er der tale om på jeres skole?
SL: Hmm… ja altså vi har tre familier, hvor forældrene er homoseksuelle, og så har vi to elever, der på hver sin måde har en anden slags kønsidentitet. Den ene har flydende køn. Den anden er en pige – eller dreng, som oprindelig hed Katrine, men nu hedder han Allan og har fået stophormoner, så han faktisk ligner en dreng.
SP: Så altså i alt fem familier ud af hvor mange elever på skolen?
SL: Vi har 650 elever
SP: Ok – nu er jeg ikke matematiklærer, men det må være en meget lille procentsats – lad os sige 2%, som repræsenterer en minoritet indenfor seksualitet og køn.
SL: Ja, det er nok meget rigtigt
SP: Så det du gerne vil have er et foredrag til dine lærere, hvor de bliver gode til at møde 2% af dine elever på skolen.
SL: jaah… øhh… (stilhed) Jo…
SP: Hvad med de sidste 98% og deres kønsudvikling?
SL: Jamen, de har vel ikke brug for den samme hjælp – eller altså det er jo minoriteten, som vi mangler værktøjer til.
SP: Hvorfor det? Tænker du, at dine lærere ved, hvordan de skal hjælpe og vejlede de 98% med deres kønsproces?
SL: Hmm… det ved jeg faktisk ikke – jeg har ikke sådan sat mig ind i seksualundervisningen på skolen.
SP: Jeg ser det sådan her. Jeg kunne godt komme på besøg hos jer og undervise i 2% af skolens elever for et helt lærerkollegium. Jeg kunne også komme og give jer en grundig gennemgang af den generelle kønsudvikling, kønnenes grundtræk og den kønsspecifikke udvikling. Så favner vi hele gruppen i stedet for kun de 2% og dine lærere bliver klædt på til at få en forståelse for kønsudviklingen hos alle børn og unge.
SL: Men hvis du underviser i en generel kønsudvikling, efterlader vi så ikke de børn og unge, der bevæger sig indenfor LGBTQ?
SP: Nej, for de går jo igennem samme udvikling, men blot med andre fortegn. Der er de samme ting, der er på spil for børn og unge med andre kønsidentiteter, som det er for flertallet af drenge og piger. De bevæger sig bare i en anden retning – og det skal de selvfølgelig være frie til. Og netop fordi lærerne får en stærk viden om, hvordan kønsudviklingen foregår ud fra et binært kønssyn, så bliver det også meget lettere at få øje på dem, som bevæger sig udenfor det binære.
SL: Hmm… (stilhed)… Jo, men overser man ikke noget vigtigt, hvis man fokuserer for meget på en forståelse af to køn og deres udvikling?
SP: Men du begyndte jo med at bede om noget, hvor vi kun skulle fokusere på de to procent.
SL: jah… (griner lidt)
SP: Hvorfor skal vi vælge kun at fokusere på den ene gruppe? Hvordan vil du få øje på det, der skiller sig ud, hvis du ikke har noget at spejle det ind i? Et fokus udelukkende på LGBTQ skaber en kløft mellem to hovedgrupper af elever på skolen. Der bliver tale om ”dem” og ”os”. Jeres opgave som skole er ikke at sørge for, at børn og unge med en anden seksuel identitet trives. Det er jeres opgave at sørge for at hele flokken af elever trives, og at de får en større forståelse for hinanden som mennesker på lige fod med hinanden. Du må derfor få en faglighed, der kan gavne hele paletten af seksuelle identiteter, så der bliver plads til alle.
SL: Ja, det har du ret i ville være at foretrække.
SP: Jeg ser relationen, som en af vores stærkeste ressourcer til at udvikle os til sunde mennesker – særligt når det handler om vores seksualitet. En dygtiggørelse af lærere i en forståelse af kønsidentitetens generelle udvikling, vil give dem noget at tale med både elever og forældre om. Her er der rum for en udvidelse af kønnets normalitetsbegreb, og rammerne vil være fleksible nok til at rumme de to køn og alt derimellem. Her kan lærerne arbejde med eleverne individuelt, vejlede og lave klasseundervisning, der gavner en forståelse af både flertallets og minoriteternes kønsidentitet. Jeres elever kan i bedste fald gå ud af folkeskolen i en forståelse af, at alle er lige uanset kønsidentitet og seksualitet. Så slipper samfundet også for at have et ”os” og ”jer”. I stedet kan vi alle få lov til at beholde de fortegn, der passer bedst til os selv. Han, hun, den, mor, far, forældre, medmor, osv. Kunne det ikke lyde som et foredrag, der kunne foretrækkes.
SL: Jo, jeg forstår hvad du mener. Lad os tale mere om det….
Selvom jeg i virkeligheden er mere til at kalde det workshops frem for foredrag, så lader jeg alligevel overskriften stå. For mig er foredrag en stillesiddende aktivitet, der ikke involverer så meget andet end at lytte opmærksomt på den, der taler.