All Posts By

spalmqvist

En snak om ungetrivsel med Mattias Tesfaye

I går var jeg så heldig at blive inviteret med ind på Undervisningsministeriet til et møde med vores børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye. På dagsordenen var en samtale om, hvordan seksualundervisningen i skolen kan bidrage til større trivsel blandt vores børn og unge med udgangspunkt i VIVEs nylige rapport om den stigende mistrivsel blandt unge indenfor LGBTQ.

Til mødet sad formanden for Dansk Regnbueråd, Jesper Rasmussen, samt en kvinde som er mor til en autistisk pige, som identificerer sig som trans.

Som jeg også fortalte ministeren, så er jeg optaget af den modstand af normer og rammer omkring vores køn og seksualitet, der breder sig i skolerne. Den normkritiske tilgang til bl.a. seksualundervisning har en tendens til at rive tæppet væk under vores unge, når de famler sig frem i den seksuelle udvikling samt i deres identitetsudvikling. Der er en opfattelse af at normer og rammer, der tager udgangspunkt i, at der kun er to køn, både er snæversynet og misbilligende. Men jeg kunne ikke være mere uenig. Kønsbegrebet skal i stedet udvides.

Normer og rammer er tryghedsskabende

Normer er med til at skabe tryghed. De bliver et afsæt for den spejlingsproces, teenagerne er så afhængige af, mens de udvikles og lærer sig selv at kende. Der er nemlig stor forskel på at blive defineret versus at have nogle rammer og normer, man kan definere sig selv ud fra.

Vi har alle et behov for at vide, hvem vi er. Ellers bliver tilværelsen præget af rodløshed og forvirring, som i sidste ende kan udmunde sig i mistrivsel.

I mit møde med unge, der definerer sig selv indenfor flydende køn eller kalder sig nonbinære, ser jeg også en tendens til mistrivsel. De udtrykker selv, at det ikke gør dem gladere eller mere selvbevidste og trygge at kunne kalde sig nonbinær og lignende. Hvad kan det komme sig af?

LGBT+ DK siger, der må være mere viden om de forskellige former for kønsidentiteter for lærerne[1]. Jeg er enig i, at lærerne skal klædes bedre på til at varetage den gode seksualundervisning. Men jeg siger også; lad os træde et skridt tilbage til udgangspunktet og se på, hvad det vil sige at have et biologisk og fysisk køn. Lad os se på de præmisser, der er givet på forhånd i kraft af, man er en dreng eller en pige. Kønsudviklingen sker indenfor tre primære områder: det biologiske og fysiske, det adfærdsmæssige, hvor spejlingen tager sin plads og det intrapsykiske forstået som det mentale og følelsesmæssige, hvor vi mærker os selv og får de vigtige byggesten på plads i form af, hvem vi er, og hvordan det føles. Dette er en ramme, som foregår for alle uafhængigt af, om man identificerer sig med sit biologiske køn eller ej.

Mere relation og fællesskab

Lad der være noget undervisning som fortæller om denne udvikling, for den kan bringe de unge nærmere sig selv – og hinanden, eftersom de får nogle rammer at mærke sig selv på. Rammerne skal være fleksible og de er vigtige! Her har vores unge en masse til fælles, og det skal de gøres opmærksomme på, så fællesskaber og relationer fremmes i processen. At befinde sig indenfor LGBTQ i sin kønsidentitet bliver isolerende og dermed ensomt for de unge, fordi de tror, de fungerer helt anderledes end resten af gruppen. Men det er en misforståelse. De har meget tilfælles med deres klassekammerater – de ved det bare ikke.

På samme måde kan kønsnormer være med til at give en pejling af, hvordan man fungerer som dreng eller pige. Naturligvis opleves det forskellige fra den ene dreng til den anden dreng og det samme med pigerne. Netop derfor er der så mange forskellige måder at være piger og drenge på, at det ikke skal defineres. Men det er et faktum, at drenge har mange grundtræk til fælles både i deres tænkning og adfærd, som piger har grundtræk til fælles. Den snævre kønsnorm fra gamle dage må bredes ud. Kønsstereotypet skal pilles fra hinanden og ses på i sine enkle dele frem for at forbyde det helt og udskamme.

Læringen om køn

Hvordan kan denne viden gavne dem, som ikke identificerer sig med nogen af de to køn?

Til at begynde med vil det have en effekt, at de unge ikke hele tiden bliver konfronteret med, om de mon er tilfredse med deres biologiske køn, om de er nonbinære eller andet. Når de i stedet opmuntres til at gå på opdagelse i det køn, de er født som, bliver det mindre forvirrende at være et kønnet menneske.

Endvidere vil det også være gavnligt for en biologisk pige eller dreng, som identificerer sig som nonbinær, at blive opmærksom på de adfærdstræk og den tænkning, de har tilfælles med andre med samme biologiske køn. Formålet er ikke at bringe dem tættere på deres biologiske køn, men at hjælpe dem ind i relationerne med deres kammerater. Når spejlingen bliver et værktøj, der kan bruges til at genkende sig selv i andre, mindskes skammen og ensomheden.  

Og så er det naturligvis også vigtigt at have undervisning om det at have svært ved at finde sig på plads i sin kønsudvikling, hvorfor man kan ende med at se sig selv som LGBTQ. Almindelige drenge og piger skal naturligvis også have forståelse for, hvordan det er at være i denne gruppe. Her opstår nemlig integritetsforståelse og rummelighed.

Konklusionen er, at vi skal tilbage til udgangspunktet og lade seksualundervisningen indeholde læring om den generelle kønsudvikling, drenge- og pige identiteten samt kønsidentitetsforståelse indenfor LGBTQ. Her møder vi hele flokken og skaber grobund for bedre fællesskaber og gode relationer mellem vores unge. Det vil have en gavnlig og positiv effekt på den stigende mistrivsel blandt de unge.

Jeg var ikke lige hurtig nok til at få taget en selfie med ministeren, men måske der bliver mulighed for det en anden gang 🙂

Hvis du ønsker at læse rapporten fra VIVE, findes den her. https://www.vive.dk/media/pure/yvrqymox/24573772


[1] https://lgbt.dk/stor-mistrivsel-blandt-lgbt-elever-ny-undersoegelse-boer-vaere-et-wakeup-call/

Samtale med en skoleleder


Nedenstående samtale handler om, hvordan jeg underviser lærerne i kønsidentitet, så det rummer hele flokken af elever, uafhængig af kønsforståelse. Den er sat sammen af samtaler, jeg har haft med flere lærere og skoleledere hen over det sidste år. Den er skrevet ud fra, at spørgsmålene og temaerne ofte er de samme.

SkoleLeder: Goddag, jeg ringer fra…. skole 
SaraP: Hej – velkommen til
SL: Tak, jeg ringer fordi jeg har hørt, du er god til at undervise i kønsidentitet
SP: Ja, det er korrekt – blandt andre ting
SL: Ja, jeg kunne godt tænke mig et foredrag for mine lærere, som giver dem værktøjer til at møde de elever eller familier, der bevæger sig indenfor LGBTQ
SP: Okay, så må jeg lige spørge – hvor mange familier er der tale om på jeres skole?
SL: Hmm… ja altså vi har tre familier, hvor forældrene er homoseksuelle, og så har vi to elever, der på hver sin måde har en anden slags kønsidentitet. Den ene har flydende køn. Den anden er en pige – eller dreng, som oprindelig hed Katrine, men nu hedder han Allan og har fået stophormoner, så han faktisk ligner en dreng. 
SP: Så altså i alt fem familier ud af hvor mange elever på skolen?
SL: Vi har 650 elever
SP: Ok – nu er jeg ikke matematiklærer, men det må være en meget lille procentsats – lad os sige 2%, som repræsenterer en minoritet indenfor seksualitet og køn.
SL: Ja, det er nok meget rigtigt
SP: Så det du gerne vil have er et foredrag til dine lærere, hvor de bliver gode til at møde 2% af dine elever på skolen.
SL: jaah… øhh… (stilhed) Jo…
SP: Hvad med de sidste 98% og deres kønsudvikling?
SL: Jamen, de har vel ikke brug for den samme hjælp – eller altså det er jo minoriteten, som vi mangler værktøjer til.
SP: Hvorfor det? Tænker du, at dine lærere ved, hvordan de skal hjælpe og vejlede de 98% med deres kønsproces?
SL: Hmm… det ved jeg faktisk ikke – jeg har ikke sådan sat mig ind i seksualundervisningen på skolen.
SP: Jeg ser det sådan her. Jeg kunne godt komme på besøg hos jer og undervise i 2% af skolens elever for et helt lærerkollegium. Jeg kunne også komme og give jer en grundig gennemgang af den generelle kønsudvikling, kønnenes grundtræk og den kønsspecifikke udvikling. Så favner vi hele gruppen i stedet for kun de 2% og dine lærere bliver klædt på til at få en forståelse for kønsudviklingen hos alle børn og unge.
SL: Men hvis du underviser i en generel kønsudvikling, efterlader vi så ikke de børn og unge, der bevæger sig indenfor LGBTQ?
SP: Nej, for de går jo igennem samme udvikling, men blot med andre fortegn. Der er de samme ting, der er på spil for børn og unge med andre kønsidentiteter, som det er for flertallet af drenge og piger. De bevæger sig bare i en anden retning – og det skal de selvfølgelig være frie til. Og netop fordi lærerne får en stærk viden om, hvordan kønsudviklingen foregår ud fra et binært kønssyn, så bliver det også meget lettere at få øje på dem, som bevæger sig udenfor det binære. 
SL: Hmm… (stilhed)… Jo, men overser man ikke noget vigtigt, hvis man fokuserer for meget på en forståelse af to køn og deres udvikling?
SP: Men du begyndte jo med at bede om noget, hvor vi kun skulle fokusere på de to procent. 
SL: jah… (griner lidt)
SP: Hvorfor skal vi vælge kun at fokusere på den ene gruppe? Hvordan vil du få øje på det, der skiller sig ud, hvis du ikke har noget at spejle det ind i? Et fokus udelukkende på LGBTQ skaber en kløft mellem to hovedgrupper af elever på skolen. Der bliver tale om ”dem” og ”os”. Jeres opgave som skole er ikke at sørge for, at børn og unge med en anden seksuel identitet trives. Det er jeres opgave at sørge for at hele flokken af elever trives, og at de får en større forståelse for hinanden som mennesker på lige fod med hinanden. Du må derfor få en faglighed, der kan gavne hele paletten af seksuelle identiteter, så der bliver plads til alle. 
SL: Ja, det har du ret i ville være at foretrække.
SP: Jeg ser relationen, som en af vores stærkeste ressourcer til at udvikle os til sunde mennesker – særligt når det handler om vores seksualitet. En dygtiggørelse af lærere i en forståelse af kønsidentitetens generelle udvikling, vil give dem noget at tale med både elever og forældre om. Her er der rum for en udvidelse af kønnets normalitetsbegreb, og rammerne vil være fleksible nok til at rumme de to køn og alt derimellem. Her kan lærerne arbejde med eleverne individuelt, vejlede og lave klasseundervisning, der gavner en forståelse af både flertallets og minoriteternes kønsidentitet. Jeres elever kan i bedste fald gå ud af folkeskolen i en forståelse af, at alle er lige uanset kønsidentitet og seksualitet. Så slipper samfundet også for at have et ”os” og ”jer”. I stedet kan vi alle få lov til at beholde de fortegn, der passer bedst til os selv. Han, hun, den, mor, far, forældre, medmor, osv. Kunne det ikke lyde som et foredrag, der kunne foretrækkes.
SL: Jo, jeg forstår hvad du mener. Lad os tale mere om det….

TALER DU HOLDNINGER MED DIN TEENAGER?

Hvis du har en teenager, så er det en god idé at tage en snak om holdninger indimellem. For teenagere har et helt hvidt lærred inde i deres hoveder, som må fyldes ud med forskellige måder at se og opleve verden på. Teenagere har enormt mange spørgsmål om livet, men de går ikke nødvendigvis til deres forældre. I stedet går de til hinanden for at diskutere, hvad der menes om eksempelvis homoseksualitet, sex, samtykke og sociale medier. Problemet med det er, at hvis de ikke får nogle voksnes inputs til, hvad der kan være godt og mindre godt, så bliver deres holdninger flydende – og dermed får det indflydelse på, hvilke valg de tager fremadrettet, og hvordan de forholder sig til andre mennesker. Holdningerne er med til at vise dem, hvem de er, og hvordan de afgrænser sig selv i forhold til andre mennesker.

Teenagere skal have hjælp til at danne gode, sunde holdninger – og den hjælp skal komme hjemmefra.

Er det et sekstal eller et nital? Det kommer an på, hvem du spørger.

Hvor hører holdninger til?

Og lad os lige holde pause et øjeblik og påtale, at holdninger er bedst til at vurdere egne valg og egen adfærd. Hvornår man vælger at have sex, hvordan man forholder sig til mennesker med en anden hudfarve end ens egen eller en anden seksualitet, kønsidentitet osv. Spørgsmålet om, hvordan man ser verden, skal handle om en selv – ikke andre.

Desværre er samfundet proppet med vilde diskutioner om emner, hvor folk gladelig deler deres holdninger på en måde, der ender med at skabe store kløfter imellem dem. Disse deles også helst på de sociale medier, og her har det skrevne jo ingen grænser for, hvordan man kan tilsvine hinanden. Det er trist at se på, synes jeg.

Holdninger er bedre i et rum med 2 eller 3 sammen, hvor man kan se hinanden i øjnene.

Tilbage til teenageren.

Der er gode og mindre gode måder at tale om holdninger med teenageren. Og derfor kommer her et par gode råd:

Modstå fristelsen til at lægge ud med, hvad din egen holdning er. Det kan sagtens være, teenageren spørger målrettet ind til din holdning, men stop lige dig selv, og sig i stedet noget i retning af: ”Jeg vil gerne dele min holdning med dig, men jeg vil hellere først høre, hvad du selv har af tanker om emnet”.

Hvis du er for hurtig til at dele dine egne perspektiver og holdninger, kan du risikere en af to ting:

  1. Teenageren ved ikke, hvad de skal tænke om emnet og kommer derfor til at adoptere dine holdninger på en helt unuanceret og ureflekteret måde. Og det er ikke hensigtsmæssigt, for så er der en risiko for, at det bliver et regelsæt for teenageren frem for et ejerskab over egne holdninger og værdier.

Eksempelvis kunne det være, at du synes, teenageren skal vente med at have sex, til de er fyldt 18 år. Du har en masse gode argumenter for, hvorfor teenageren her er mere sikker og moden i sine valg som 18-årig, frem for hvis man har sex som 15 – 16-årig. Teenageren tager det måske til sig og bliver derfor skamfuld, når det ender med at blive svært at vente til de er 18 år.

2. Der er også chance for, at teenageren bliver provokeret, sur eller fornærmet, fordi deres egne tanker om emnet ligger langt fra dine udmeldinger. Det er vigtigt at give plads til, at teenageren ikke behøver at have samme holdninger som jer. Men samtalen slutter dårligt, og den unge går sin vej.

Hvis teenageren allerede har stærke holdninger om emnet, og derfor kan være lidt ”vanskelig” at tale med, så må det også få plads. Lyt til, hvad teenageren tænker om det, stil undersøgende spørgsmål og slut af med at dele dine egne tanker og holdninger. Et budskab, der siger: ”Jeg vil gerne høre, hvad du har at sige, og din virkelighed er velkommen her”, er tillidsvækkende på så mange måder.

Integritet frem for alt

Når du vælger at begynde samtalen med at fokusere på teenageren, så lærer du dem, at deres oplevelse og virkelighed er interessant og værd at lytte til. Det er integritet.

Et rum, hvor teenageren mærker, der er plads til, de kan være den, de er, afføder tillid og en god chance for, at teenageren selv kommer til dig næste gang, der skal tages en holdningssnak.

Samtalen om holdningerne til eksempelvis skærmforbrug, sociale medier, sex, køn eller seksualitet skal indeholde en nysgerrighed, der lægger op til dialog, hvor teenageren selv kan gå på opdagelse i emnet med dig.

Vores teenagere har brug for en god ballast, når de skal finde ud af, hvordan de skal forholde sig til verden. Derfor er det så vigtigt, at vi tager en god og anerkendende holdningssnak med dem. En god indgangsvinkel kunne jo være: ”Hvad mener du egentlig om….? Er det noget, du forholder dig til?

Træningsklienter søges til terapi

Har du lyst til at blive træningsklient hos mig for en reduceret pris? Så læs lidt mere her om, hvad jeg kan tilbyde dig.

Fra oktober 2023 er jeg 3. års studerende på Dansk Familieterapeutisk Institut. Her arbejder jeg oplevelsesorienteret. Det betyder, at jeg er optaget af den virkelighed, du kommer med frem for at kigge med vurderende øjne på de omstændigheder, du står i.

Jeg ønsker at møde dig eller jer i øjenhøjde. For at se mere om, hvem jeg er og hvordan jeg arbejder samt det lavpraktiske, gå da ind i menuen under Terapi – eller bare tryk her.

Få værktøjer til at tale med din teenager

Skulle du ikke have opdaget det, så har jeg skrevet en bog, der handler om at lære at tale med sin teenager om køn og seksualitet. Men bogen rummer meget mere end det.

Siden bogen udkom i januar, er der blevet købt 350 af dem, og tilbagemeldingerne har været udelukkende positive. Heldigvis får mange noget godt ud af at læse bogen, og her er det interessante: Bogen har vist sig at være god for flere end bare teenageforældrene. Flere bedsteforældre (læs: pensionister) har læst bogen og fortalt, at udover den er hurtig læst, giver den et godt billede af, hvad der foregår i børnenebørnenes køn og seksualitet – uanset alder. Ældre har periodevis lidt svært ved at følge med i den debat, der er i samfundet om kønsidentiteter og seksualiteter. Her har bogen været en hjælp for flere, da den er skrevet i et let læseligt sprog.

Continue Reading

OPRÅB: Juridisk kønsskifte ender med at ødelægge frem for at opbygge

I et forsøg på at imødekomme den nuancerede oplevelse af kønsidentitet i dag, diskuterer regeringen i et nyt lovforslag om, at det skal være en mulighed med juridisk kønsskifte for børn helt ned til 0 år. Vi taler altså om at spædbørn, som ikke engang har begrebet om, hvad det vil sige at være et menneske, åbenbart nu også skal have mulighed for at få ændret på sit køn – på papiret, så de ikke risikerer at føle sig forkerte gennem opvæksten.

Et barns første bekendtskab med det at have et køn, er i opdagelsen af kroppen – primært kønsdelene. Det er første trin i deres spirende kønsidentitet, og det er her, der er plads til, at børnene kan gå på opdagelse. Her spørger de gerne forældrene ind til det, de ser og opdager. Det er en tilkendegivelse af, at de er født med et biologisk køn, og det er godt.

Continue Reading

DU VED SPØRGSMÅLET KOMMER – MEN KENDER DU SVARET?

For nyligt kom min 7-årig søn løbende forbi mig, og i farten stillede han et spørgsmål, som jeg ikke lige var forberedt på. Han ville gerne vide, hvordan man egentlig lavede børn.

Selvom jeg er ret trænet i at tale om disse ting, blev jeg alligevel konfronteret med mit eget manglende ordforråd samt en masse følelser omkring det at skulle til at tale om sex med sit lille barn. En ting er at rådgive andre i den slags, men når situationen selv popper op i hjemmet, kan det være vanskeligt at følge sine egne råd.

Continue Reading

DEN GODE SEKSUALUNDERVISNING BEGYNDER HJEMME!

I kølvandet af gymnasieelever, der strejker, fordi de er utilfredse med manglen på seksualundervisning i skolen, er det på sin plads at tage en bredere snak om, hvem der i virkeligheden har ansvaret. For som gammel folkeskolelærer kan jeg kun nikke genkendende til, at vores børn og unge får alt for lidt seksualundervisning. Vi skal tale meget mere om, hvordan lærerne kan blive uddannet og klædt på til at tale om køn og seksualitet med børn og unge. Men det er ikke nok kun at tale om skolens ansvar. Vi må et spadestik dybere endnu.

Continue Reading

Få hjælp til samtalen med teenageren – køb min bog

Synes du, det er svært at få taget hul på snakken med teenageren om emner vedrørende køn og seksualitet? Så skulle du måske overveje at købe “Selfies, sex og unge uden tøj på”. Bogen henvender sig primært til forældre med teenagere og andre voksne, der arbejder med unge. Bogen er ikke kun en hjælp til at få begyndt den svære samtale. Den hjælper også den voksne til at få italesat og bearbejdet sin egen seksuelle identitet og erfaringen hermed. Det er nemlig ofte her, vi finder årsagen til samtalens sværeste komponenter.

Hvis du allerede nu ved, du gerne vil have dit eget eksemplar af bogen, kan du bestille den for kun 199,95 kr. og det kan du gøre ved at trykke HER

Bogen er allerede revet væk i over 100 eksemplar kun to uger efter udgivelsen. Du kan ligeledes se et klip på Tv2play, hvor jeg i et besøg hos Go’Morgen Danmark fortæller lidt om bogens indhold, og hvorfor det er vigtigt at tale med sine teenagere om disse ting – i hjemmet!

Uddannelse til lærerne frem for kønsneutrale værelser

Som et relativt nyt tiltag på nogle få efterskoler i Danmark, er der mulighed for at bo på et kønsneutralt værelse, hvis man er en teenager med flydende køn. Ideen er at skabe mere plads og rummelighed til dem, som føler sig anderledes end flertallets drenge og piger.

Vi kan godt blive enige om, at efterskolerne er nødt til at forholde sig til det faktum, at nogle unge er i en proces med at finde sin egen kønsidentitet, og identificerer sig derfor ikke nødvendigvis med det køn, de er født som. Det skal der være plads til. Disse unge har i højere grad brug for et sted, hvor der er plads til de følelser og fornemmelser, de oplever i processen mod at lære sig selv at kende.

Det sætter midlertidig store krav til efterskolelærerne, for hvordan skal de kunne skabe et sådant sted, hvis de ikke ved ret meget om køn og seksualitet. Man bliver ikke uddannet i seksualundervisning, når man studerer til lærer. Efterskolerne er nødt til at tage denne problemstilling op ved at få klædt lærerne på til denne opgave også. Det begrænser sig ikke kun til emner, der vedrører kønsidentitet.

Continue Reading