All Posts By

spalmqvist

OPRÅB: Juridisk kønsskifte ender med at ødelægge frem for at opbygge

I et forsøg på at imødekomme den nuancerede oplevelse af kønsidentitet i dag, diskuterer regeringen i et nyt lovforslag om, at det skal være en mulighed med juridisk kønsskifte for børn helt ned til 0 år. Vi taler altså om at spædbørn, som ikke engang har begrebet om, hvad det vil sige at være et menneske, åbenbart nu også skal have mulighed for at få ændret på sit køn – på papiret, så de ikke risikerer at føle sig forkerte gennem opvæksten.

Et barns første bekendtskab med det at have et køn, er i opdagelsen af kroppen – primært kønsdelene. Det er første trin i deres spirende kønsidentitet, og det er her, der er plads til, at børnene kan gå på opdagelse. Her spørger de gerne forældrene ind til det, de ser og opdager. Det er en tilkendegivelse af, at de er født med et biologisk køn, og det er godt.

Hvis ens barn udtrykker et ønske om at klæde sig, lege eller være som det modsatte køn, så er det på sin plads at lade dem gå med det. Sandsynligvis vil det være en fase for de fleste børn.

Børn har ret til og skal opmuntres i at gå på opdagelse i det køn, de er født med. Ved at reagere negativt på deres lege eller nysgerrighed, får skammen plads til at udvikle sig. På samme måde er det heller ikke den voksne opgave at handle på det, børnene selv melder på banen. Hvis ens barn udtrykker et ønske om at klæde sig, lege eller være som det modsatte køn, så er det på sin plads at lade dem gå med det. Sandsynligvis vil det være en fase for de fleste børn. Men handler man på det ved eksempelvis at lave særlige aftaler med skolen om, at de må få deres eget lokale til omklædning, så risikerer man at gøre nøjagtig det, mange af os selv har oplevet gennem barndommen. Nemlig at blive puttet ind i en bestemt opfattelse eller kasse af kønsidentitet, som er alt for snæver og dermed i fare for at fremkalde mere skam end stolthed. Og ikke nok med det – barnet vil i værste fald blive udsat for mere forvirring end normalt, da kønsidentiteten ikke stemmer overens med det biologiske køn. Endvidere mister de muligheden for at gå på opdagelse i det, de er blevet givet ved fødslen.

I et opslag på Facebook, udtrykker Dansk Regnbueråd det også fint ved at belyse forældrenes ønske om at være empatiske med sine børn, så de føler sig elsket og accepteret som dem, de er. Men det en misforståelse at empatien skal stå først, for det risikerer at lede til handling frem for forståelse og anerkendelse.

Når kønsidentiteten udvikles, skal den have plads til at brede sig. Rammerne skal være til stede, eksempelvis i form af en viden om, at det hedder dreng eller pige. Men samtidig skal barnet have lov til at spejle sig både i mor og far og jævnaldrene, der repræsenterer begge køn. Barnet vil typisk finde på lege, der afspejles i de voksnes seksualliv i form af far, mor, børn eller doktor. Her er det interessant at se, hvilke roller børnene vælger at have overfor hinanden. Drenge vil måske eksperimentere med make-up, kjoler og neglelak, mens piger bliver optaget af det, far laver i værkstedet eller at lege vilde lege og klatre i træer. Omvendt kan man også møde ”det typiske” hos barnet, hvor pigerne klæder sig ud som prinsesser, og drengene tumler og konkurrerer om alting. Uanset hvad barnet melder på banen, så skal det komme fra dem selv. Vores unikke forældreopgave er at lege med og anerkende det med vores ord – ikke vores handlinger.

Når kønsidentiteten udvikles, skal den have plads til at brede sig. Rammerne skal være til stede, eksempelvis i form af en viden om, at det hedder dreng eller pige.

Der findes ingen bevis for, at et barn kender sin egen kønsidentitet i en alder af seks år eller derunder. Til gengæld findes der masser af eksempler på børn, der i en periode – som sagtens kan vare flere år, vil udforske det modsatte køn og måske endda fremlægge ønsker om at være som det modsatte køn. Og det er med vægt på ordet ”periode” – eller vi kunne mere korrekt kalde det en fase, for det er, hvad det vil være for langt de fleste børn. Ingen voksne kan vide på forhånd, om dette er noget, der ændrer sig eller ej. Selv i teenagealderen udviser flere unge, at de er forvirrede over deres egen kønsidentitet og overvejer måske sig selv som transkønnede. Men mon ikke denne tendens er steget de sidste få år, eftersom de unge også bliver konfronteret med, at det kan være en mulighed at være transkønnet – eller lignende. Undersøgelser viser også, at det ligeledes her kan være en fase i kønsidentitetsudviklingen, som senere ændrer sig igen.

Børn skal hverken have hormoner eller juridisk kønsskifte, mens de er børn. I stedet skal de have brede, fleksible og trygge rammer, hvor de kan gå på opdagelse i, hvem de er, og hvad det vil sige at være en pige eller dreng for dem. Den voksne opgave er enkel: Observer, leg med og anerkend med ord og kærlighed. 

At give børnene et juridisk kønsskifte, blot fordi de i en periode udtrykker sig mere som det modsatte køn, er at definere deres køn for dem – som vi kender det fra gamle dage. De bliver placeret i en kønsidentitet, som sandsynligvis ikke er deres egen.

Det er ikke længere op til barnet at gå på opdagelse, udforske og være nysgerrig, for tilsyneladende må alle de voksne gerne synes, at de har svarerne på, hvem deres børn skal være.

For et fåtal af børn, vil det være det rigtige. Men hvad med alle de andre? Eksperimentet risikerer at opføre sig som en trojansk hest, der ændrer på dem indefra, for børn samarbejder altid med de voksne. Også selvom det ikke altid kan ses. De vil forsøge at leve op til det, der bliver dem givet.

Og lad os så lige vende tilbage til, at det juridiske kønsskifte skal være en mulighed for det lille barn også. Selvom det ikke forventes, at børn under 3 år vil søge om juridisk kønsskifte, så er der alligevel et budskab her: Det er ikke længere op til barnet at gå på opdagelse, udforske og være nysgerrig, for tilsyneladende må alle de voksne gerne synes, at de har svarerne på, hvem deres børn skal være.

DU VED SPØRGSMÅLET KOMMER – MEN KENDER DU SVARET?

For nyligt kom min 7-årig søn løbende forbi mig, og i farten stillede han et spørgsmål, som jeg ikke lige var forberedt på. Han ville gerne vide, hvordan man egentlig lavede børn.

Selvom jeg er ret trænet i at tale om disse ting, blev jeg alligevel konfronteret med mit eget manglende ordforråd samt en masse følelser omkring det at skulle til at tale om sex med sit lille barn. En ting er at rådgive andre i den slags, men når situationen selv popper op i hjemmet, kan det være vanskeligt at følge sine egne råd.

Continue Reading

DEN GODE SEKSUALUNDERVISNING BEGYNDER HJEMME!

I kølvandet af gymnasieelever, der strejker, fordi de er utilfredse med manglen på seksualundervisning i skolen, er det på sin plads at tage en bredere snak om, hvem der i virkeligheden har ansvaret. For som gammel folkeskolelærer kan jeg kun nikke genkendende til, at vores børn og unge får alt for lidt seksualundervisning. Vi skal tale meget mere om, hvordan lærerne kan blive uddannet og klædt på til at tale om køn og seksualitet med børn og unge. Men det er ikke nok kun at tale om skolens ansvar. Vi må et spadestik dybere endnu.

I sidste ende er det nemlig ikke skolens job at sørge for seksualundervisningen. Tværtimod – vi skal ned i relationerne i familien for at finde guldet frem. Som forældre er vi jo kun interesserede i, at vores børn skal have det godt. Derfor forbereder vi dem på livets kanter, så godt vi kan. Og netop her hører snakken om køn og seksualitet hjemme. Det er i familien, vi dannes som mennesker. Selvværdets grundpille og evnen til at være en del af et fællesskab har sit fundament gennem opvæksten i hjemmet. Den seksuelle identitet opstår i fællesskabet med forældrene. Spejlingen af det maskuline og det feminine samt opfattelser og erfaringer med køn og krop udvikles først og fremmest i familien. Netop derfor må forældrene tage ansvar for deres børns seksualundervisning. 

Den seksuelle identitet opstår i fællesskabet med forældrene. Spejlingen af det maskuline og det feminine samt opfattelser og erfaringer med køn og krop udvikles først og fremmest i familien.

Skolen kan sørge for det overordnede, for her foregår undervisningen i klassen, hvor der er mange til stede på en gang. Hovedfokus vil være oplysning, og lærerne skal naturligvis uddannes, så de formår at facilitere den gode seksualundervisning. Det er ikke nok bare at få skudt et undervisningsmateriale i hånden, for lærerne er også mennesker, der ikke har erfaring med at tale om køn og seksualitet gennem deres egen skoletid og opvækst. Det er ikke særlig specifikt, hvad der forventes af en god seksualundervisning i skolen, og derfor får lærerne pludselig ansvar for det hele. Det er en forkert vej at gå. Vi skal huske på, at skolen er en uddannelsesinstitution. De kan kun gå en del af vejen, når det kommer til udviklingen og dannelsen af barnet.

Den intime samtale, de private spørgsmål og det skamfyldte er der ikke plads til i skolen. Der er for mange til stede, og dermed forsvinder det personlige. Barnet – eller den unge, er afhængig af at have et fortroligt rum, hvor alle emner må bringes på bane, og hvor de bliver lært op og vejledt under trygge rammer af voksne, de har tillid til. Her udvikles de som sunde, seksuelle mennesker.

Forældrene skal huske på, at nogle af de områder, der vedrører køn og seksualitet aldrig ændrer sig. Eksempelvis er den seksuelle debut, skam, porno og onani alt sammen noget, de fleste forældre har erfaring med.

Af mange grunde er forældre i dag slet ikke klædt på til at påtage sig dette ansvar. Det kan både fremkalde angst og ubehag hos selv den mest rummelige forælder, og grundene er oftest at finde i egen fortid og barndom. De skal derfor have hjælp til at få en større viden om de forskellige emner samt værktøjer til at tale om det – først med hinanden, herefter med deres børn. Den gode relation og nærværet må være udgangspunktet, for her er der plads til udvikling. Forældrene skal huske på, at nogle af de områder, der vedrører køn og seksualitet aldrig ændrer sig. Eksempelvis er den seksuelle debut, skam, porno og onani alt sammen noget, de fleste forældre har erfaring med.

God seksualundervisning begynder i hjemmet og herefter i skolen. Det er et samarbejde, hvor der skal uddannelse til, og der må sættes specifikke mål for, hvem der er ansvarlig for hvilke emner. Først her kommer vi fremad med en solid seksualundervisning.

Få hjælp til samtalen med teenageren – køb min bog

Synes du, det er svært at få taget hul på snakken med teenageren om emner vedrørende køn og seksualitet? Så skulle du måske overveje at købe “Selfies, sex og unge uden tøj på”. Bogen henvender sig primært til forældre med teenagere og andre voksne, der arbejder med unge. Bogen er ikke kun en hjælp til at få begyndt den svære samtale. Den hjælper også den voksne til at få italesat og bearbejdet sin egen seksuelle identitet og erfaringen hermed. Det er nemlig ofte her, vi finder årsagen til samtalens sværeste komponenter.

Hvis du allerede nu ved, du gerne vil have dit eget eksemplar af bogen, kan du bestille den for kun 199,95 kr. og det kan du gøre ved at trykke HER

Bogen er allerede revet væk i over 100 eksemplar kun to uger efter udgivelsen. Du kan ligeledes se et klip på Tv2play, hvor jeg i et besøg hos Go’Morgen Danmark fortæller lidt om bogens indhold, og hvorfor det er vigtigt at tale med sine teenagere om disse ting – i hjemmet!

Uddannelse til lærerne frem for kønsneutrale værelser

Som et relativt nyt tiltag på nogle få efterskoler i Danmark, er der mulighed for at bo på et kønsneutralt værelse, hvis man er en teenager med flydende køn. Ideen er at skabe mere plads og rummelighed til dem, som føler sig anderledes end flertallets drenge og piger.

Vi kan godt blive enige om, at efterskolerne er nødt til at forholde sig til det faktum, at nogle unge er i en proces med at finde sin egen kønsidentitet, og identificerer sig derfor ikke nødvendigvis med det køn, de er født som. Det skal der være plads til. Disse unge har i højere grad brug for et sted, hvor der er plads til de følelser og fornemmelser, de oplever i processen mod at lære sig selv at kende.

Det sætter midlertidig store krav til efterskolelærerne, for hvordan skal de kunne skabe et sådant sted, hvis de ikke ved ret meget om køn og seksualitet. Man bliver ikke uddannet i seksualundervisning, når man studerer til lærer. Efterskolerne er nødt til at tage denne problemstilling op ved at få klædt lærerne på til denne opgave også. Det begrænser sig ikke kun til emner, der vedrører kønsidentitet.

Når teenagere bor sammen og går op af hinanden dag efter dag, konfronteres de konstant med mange af de udfordringer, der ligger i at være et seksuelt menneske. Flere drenge kan fortælle, at deres forbrug af porno begyndte på efterskolen. Piger kan opleve at blive så knyttet til deres veninde, at det udvikler sig til følelsesmæssig afhængighed.

Identitetsprocessen er i forvejen meget intens blandt de unge på efterskoler, og spejling bruges som deres primære værktøj. Derfor skal lærerne uddannes, så de kan skabe nogle trygge rammer, hvor de unge kan udvikle sig uden at føle sig forkerte.

Det er derfor ikke en enkel løsning at lave kønsneutrale værelser. Problemet er nemlig, at der opstår nogle andre udfordringer, som også er vigtige at have rammer for på efterskolen. Seksuelle grænser er en af disse. Hvis det kønsneutrale værelse er beboet af to unge med hver sit køn, kan det blive sværere at opretholde de personlige intime grænser blandt eleverne. Drenge er visuelt orienterede og tænder på det, de ser. Bor de på værelse med en pige, er de konstant tvunget til at se den anden vej ved tøjskift og badning – også selvom hun ikke identificerer sig med pigekønnet. Den seksuelle tiltrækning forsvinder ikke blot fordi, teenageren er forvirret på sit køn.

Et andet problem er, når eleverne vælger skole efter muligheden for at bo på kønsneutrale værelser. Efterskolerne er netop gode til at hjælpe vores unge med at finde ud af, hvad de er gode til, og hvordan de opfylder deres drømme. Derfor vil det være mere konstruktivt at gå efter, hvilke interesseområder de har. Idræt, musik, tro eller sprog. Her udvikles de unge nemlig mod det, der gør dem til glade, dannede mennesker. Når teenageren flytter ind på efterskolen med henblik på det kønsneutrale værelse, er der risiko for, de holdes fast i kønsforvirringen. Kønsidentiteten ender med at blive omdrejningspunktet for opholdet frem for at fokusere på fremtiden og fællesskabet.

I stedet skal lærerne uddannes i køn og seksualitet. Her kan de nemlig skabe et åbent, respektfuldt og empatisk miljø, hvor de unge føler sig okay. Det skal ligge øverst på listen for en skolebestyrelse. Undervisningen skal både indeholde viden, øvelser og strategier til den gode samtale med teenageren. Vælger en efterskole at tage ansvar for lærernes uddannelse i disse ting, så er der virkelig grund til at sende sit barn afsted til sådan en skole.

Lad os tale mere om kønsidentitet end crop-tops

#Deterbaremaver lyder det seneste hippe hashtag. Det stammer fra debatten om det forbud, en folkeskole i Vejle har nedlagt omkring de famøse ”crop-tops”, som er en kort bluse, der afslører en smule af pigens mave. Begrundelsen ligger bl.a. på, at alle skulle kunne koncentrere sig og have det rart. I stærke vendinger på bl.a. Facebook, kan man læse kommentarer, hvor folk er dybt forargede over denne regel. Det er åbenbart noget, der kan få folk til at vågne op, når skolen begynder at tage ansvar for, hvordan de unge omgås hinanden gennem deres valg af tøj. Og denne interesse er da værd at bygge videre på.

For selvom det ikke er hensigtsmæssigt at lægge ud med et forbud mod særlige beklædningsgenstande, har skolen alligevel gjort noget rigtigt: den har skabt opmærksomhed på noget, vi burde tale meget mere om. Nemlig pigernes evne til at være selvbevidste, også når det gælder deres valg af tøj. Det er naivt at tro, at det kun handler om mode.

Sagens kerne er nemlig den, at der findes mange forklaringer på en ung teenagepiges adfærd, når man dykker ned i de grundlæggende behov, der ligger gemt i hendes kønsidentitet. Piger har brug for at føle sig attråværdige og blive anerkendt for deres smukke udseende og deres dejlighed. Det er en del af deres følelsesmæssige orientering, når man kigger på komponenterne i kønsidentiteten. Drenge er visuelt orienteret. De nyder at se på noget, de finder lækkert og tiltrækkende. Det er også en del af deres kønsidentitet. Det er der ikke noget galt med, men der opstår alligevel et problem i dette setting.

Hvor mange forældre ved egentlig, hvad deres børns kønsidentitet består af, samt hvilke grundlæggende behov der findes hos teenageren? Derfor får det en meget negativ genklang, når en skole vælger at nedlægge forbud, for de udskammer et naturligt behov hos pigerne, som skal have lov til at være dem, de er. I stedet havde det været bedre og meget mere konstruktivt, at lave et lille kursus, hvor de kære forældre kunne få indblik i, hvad deres børns kønsidentitet består af. Her ville de nemlig kunne få en forforståelse for de unges behov og tendenser samt værktøjer til at tage en god snak derhjemme om tingene. Skolen kunne gøre opmærksom på en stigende tendens, men i stedet for at udskamme eller fordømme ville den positive vinkel blive fremhævet: At passe på de unges seksualitet ved at give værktøjer til, hvordan man som forældre kan udruste sine teenagere til at være selvbevidste og respektable overfor andres grænser.

Forældre skal lære at tale med deres teenagere om køn og seksualitet, for så bliver skolen fri for at opfinde destruktive regler, der skaber mere røre end et godt samarbejde.

En far klager over at skolen blander sig i børneopdragelsen, men her er kun en ting at sige: Endelig er der en skole, der tør blande sig. Forældre har brug for hjælp i form af viden og værktøjer til at passe på deres teenagere. Skolen skal hjælpe de forældre, der ønsker hjælp, og her har vi en virkelig relevant og meget vigtig anledning til at vende vores fokus mod det, som fylder så meget: vores børns spirende seksuelle identitet.

Kønsidentitet uden støj

I dag kan man ikke have en snak om kønsidentitet, uden en masse larm i baggrunden. Definitionen på, hvad vores køn består af, har udviklet sig til at være mere et spørgsmål om holdning end om reelle facts.

I 1990érne frembragte den amerikanske filosof Judith Butler en teori om, at kønnet er en konstruktion. At vi erfarer vores køn frem for at tingene er givet på forhånd af biologi og psykologi. Det betød, at den gængse opfattelse af vores to køn blev bragt til tvivl. 

Sidenhen har kønsdebatten vundet terræn i det danske samfund. Jeg husker tydeligt, hvordan samtalen om kønsidentitet nærmest ændrede sig over en sommer. Jeg var udskolingslærer og underviste mange af klasserne i køn og seksualitet. Eleverne begyndte at stille spørgsmål, jeg ikke tidligere havde været konfronteret med. Spørgsmål om kønsidentitetens karakter, der krævede af mig, at jeg lavede en ordentlig omgang research for at finde ud af, hvad hele balladen bestod af.

Det er godt, at vi får gjort op med den gamle kønsnorm. Jeg er vokset op i en tid, hvor der eksisterede særlige definitioner og forventninger til, hvordan man skulle opføre sig som dreng og pige, mand og kvinde.

– Drenge måtte ikke græde eller være for følsomme

– Piger måtte helst ikke blive vrede

– Drenge forventedes at være gode til matematik

– Piger forventedes at være gode til dansk

osv.

Disse ovenstående er eksempler på noget, jeg vil kalde sociale konstruktioner. Det har i virkeligheden ikke noget at gøre med vores sande kønsidentitet. Endvidere var der heller ikke plads til at være sin egen version af en pige eller dreng. Kønsbilledet var snævert og overlod ikke særlig meget plads at bevæge sig rundt på.

Nutidens debatter har bragt spørgsmål på banen omkring, hvor disse ”konstruktioner” var opstået, og om de overhovedet holdt vand. Men trods belysningen af den gamle norm, er samfundet gået i den anden grøft. Der bliver nemlig arbejdet på at afskaffe alle kønsnormer til fordel for ”en fri kønsidentitet”. Kønnet opfattes nu af flere som en konstruktion.

Men jeg er ikke enig.

Hvordan lærer et ungt menneske sin kønsidentitet at kende i sådan et kaos, hvor der ikke må være nogle rammer, de kan føle sig trygge under?

Det er langt mere kompliceret at være et seksuelt menneske i dag, fordi mulighederne ikke vil tage nogen ende. Vores unge har ingenting at spille bold op ad. I stedet bliver de opfordret til at ”prøve sig frem”.

Vi må tilbage til udgangspunktet. Skrælle alle lagene af, til vi kun har skelettet tilbage.

Et godt startsted er biologien – og vi har to biologiske køn. Dreng og pige. Lad det være vores udgangspunkt. Heri findes en række grundstrukturer, som ses hos de to køn. Det er blevet forbudt at granske disse grundstrukturer, fordi de menes at lægge en dæmper på vores kønsidentitet. Men lad os nu tale om kønnet uden alt støjen. Uden alle protesterne og meningerne om, hvordan tingene bør opfattes og udvikles.

Kønnet uden støj, hvor vi starter med skelettet. To køn – dreng og pige. Ligesom vores ansigt består af den samme grundstruktur for alle mennesker (øjne, næse, mund), sådan består vores køn også af den samme struktur hos de to køn. På trods af de ensartede strukturer, er vi dog alle forskellige. Hurra for det!

Vi kan kalde dem de feminine strukturer og de maskuline strukturer. Det feminine og det maskuline er begreber uden en bestemt definition, men det må ikke skræmme os fra at tale om det. Disse er gode værktøjer til at lære at forstå kønsidentiteten – særligt når vi starter med skelettet.

Vi har alle en feminin side og en maskulin side. Det er mange ikke bevidste om. Men det er vigtigt at tale om begge sider, når vi skal lære vores egen kønsidentitet at kende. For nogle har en stor feminin side og en mindre maskulin side, og dette forekommer selvfølgelig også omvendt. Forskellene hos kønnene i det feminine og det maskuline er vigtige. De er med til at gøre os til dem, vi er.

Jeg plejer at dele vores grundstrukturer op i fire kategorier: Tænkning, adfærd, venskaber og kærlighed. Som udgangspunkt er kvinder følelsesmæssigt orienteret. Det betyder, at den følelsesmæssige oplevelse af tingene står først. Det er grundstenen i vores selvbillede, seksuelle oplevelser, vores præstationer og selvfølgelig vores venskaber.

Mænd er visuelt orienteret. Det betyder, de tænder på det, de ser. Det er derfor mænd er mere tiltrukket af seksuelt materiale i form af porno og billeder. De nyder at se på smukke kvinder, og de påvirkes i større grad end kvinder af, hvad der kommer ind gennem øjnene.

Dette er helt grundlæggende og uden fordomme. Der findes et hav af disse grundstrukturer. Nogle mænd har en stor feminin side, nogle kvinder har en stor maskulin side. Det er ikke betinget af deres udseende.Der er heller ikke tale om “feminine mænd” eller “maskuline kvinder”. Vi taler stadig om de fire kategorier indenfor kønsstrukturerne. Ligeledes oplever mænd deres feminine side anderledes end kvinder. På samme måde er en kvindes maskuline side en anden oplevelse, end hvordan maskulinitet fungerer hos en mand.

Hvis vi tør at tage en snak om kønnet uden støj, vil vi se disse strukturer dukke op. De er gode at spejle sig i og kaste bold op ad. De er ikke ment som en forventning eller opskrift på den ”rigtige mand eller kvinde”. Når vi spejler os i hinanden, vil vi ofte genkende os selv. Med bevidsthed om, at vi alle rummer både det feminine og det maskuline, er det sundt at være nysgerrig på begge sider. Der bliver mere plads til at føle mig rigtig.

Mit spørgsmål til dig er ikke: hvem har du lyst til at være, men Hvem er du? Hvad består din kønsidentitet af? Hvilke grundstrukturer genkender du, når du spejler dig i andre mennesker?

Der er meget at sige om kønsidentiteten. Men en ting står fast for mig: Kønnet er ikke en konstruktion. Kønnet er en smuk størrelse, når alt larmen forsvinder.

De unges liv

Det største spørgsmål en teenager stiller sig selv i dag er: Er jeg god nok? Det gør ondt at føle sig forkert, anderledes, isoleret, ensom eller utilstrækkelig. Man har brug for at føle sig valgt til og have mindst én god ven eller veninde i hverdagen, man kan betro sig til og hænge ud med. Det er som om, at vennerne får en endnu større betydning, når man begynder at blive ældre. Det er der en grund til.

Continue Reading

Forældre til en teenager

Den sværeste opgave i denne verden er at være en god forælder til sine børn. Det at elske dem kommer heldigvis helt af sig selv, men at være nærværende og i stand til at vise dem, man elsker dem, det er svært.

Gudinder med stolthed

Om du er en pige eller en kvinde, så skal du være stolt af dig selv. Vi kvinder kan nogle ting, som gør os til nogle helt særlige væsner. Vi må lære at værne om vores seksuelle identitet med alt hvad den består af. Det er nemlig vigtigt at huske, at selvom man er en kvinde, rummer man både en feminin og en maskulin side. Hos de fleste kvinder fremstår det feminine tydeligst i form af behovet for fællesskabet med andre kvinder, empatien og omsorgen vi har for hinanden, ønsket om at være attråværdig og fremstå som en hun, andre ønsker at vælge til. Vi har en række grundstrukturer, som går igen hos os, selvom vi er helt forskellige. Disse skal vi glæde os over og være stolte af.

Continue Reading