En snak om ungetrivsel med Mattias Tesfaye

I går var jeg så heldig at blive inviteret med ind på Undervisningsministeriet til et møde med vores børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye. På dagsordenen var en samtale om, hvordan seksualundervisningen i skolen kan bidrage til større trivsel blandt vores børn og unge med udgangspunkt i VIVEs nylige rapport om den stigende mistrivsel blandt unge indenfor LGBTQ.

Til mødet sad formanden for Dansk Regnbueråd, Jesper Rasmussen, samt en kvinde som er mor til en autistisk pige, som identificerer sig som trans.

Som jeg også fortalte ministeren, så er jeg optaget af den modstand af normer og rammer omkring vores køn og seksualitet, der breder sig i skolerne. Den normkritiske tilgang til bl.a. seksualundervisning har en tendens til at rive tæppet væk under vores unge, når de famler sig frem i den seksuelle udvikling samt i deres identitetsudvikling. Der er en opfattelse af at normer og rammer, der tager udgangspunkt i, at der kun er to køn, både er snæversynet og misbilligende. Men jeg kunne ikke være mere uenig. Kønsbegrebet skal i stedet udvides.

Normer og rammer er tryghedsskabende

Normer er med til at skabe tryghed. De bliver et afsæt for den spejlingsproces, teenagerne er så afhængige af, mens de udvikles og lærer sig selv at kende. Der er nemlig stor forskel på at blive defineret versus at have nogle rammer og normer, man kan definere sig selv ud fra.

Vi har alle et behov for at vide, hvem vi er. Ellers bliver tilværelsen præget af rodløshed og forvirring, som i sidste ende kan udmunde sig i mistrivsel.

I mit møde med unge, der definerer sig selv indenfor flydende køn eller kalder sig nonbinære, ser jeg også en tendens til mistrivsel. De udtrykker selv, at det ikke gør dem gladere eller mere selvbevidste og trygge at kunne kalde sig nonbinær og lignende. Hvad kan det komme sig af?

LGBT+ DK siger, der må være mere viden om de forskellige former for kønsidentiteter for lærerne[1]. Jeg er enig i, at lærerne skal klædes bedre på til at varetage den gode seksualundervisning. Men jeg siger også; lad os træde et skridt tilbage til udgangspunktet og se på, hvad det vil sige at have et biologisk og fysisk køn. Lad os se på de præmisser, der er givet på forhånd i kraft af, man er en dreng eller en pige. Kønsudviklingen sker indenfor tre primære områder: det biologiske og fysiske, det adfærdsmæssige, hvor spejlingen tager sin plads og det intrapsykiske forstået som det mentale og følelsesmæssige, hvor vi mærker os selv og får de vigtige byggesten på plads i form af, hvem vi er, og hvordan det føles. Dette er en ramme, som foregår for alle uafhængigt af, om man identificerer sig med sit biologiske køn eller ej.

Mere relation og fællesskab

Lad der være noget undervisning som fortæller om denne udvikling, for den kan bringe de unge nærmere sig selv – og hinanden, eftersom de får nogle rammer at mærke sig selv på. Rammerne skal være fleksible og de er vigtige! Her har vores unge en masse til fælles, og det skal de gøres opmærksomme på, så fællesskaber og relationer fremmes i processen. At befinde sig indenfor LGBTQ i sin kønsidentitet bliver isolerende og dermed ensomt for de unge, fordi de tror, de fungerer helt anderledes end resten af gruppen. Men det er en misforståelse. De har meget tilfælles med deres klassekammerater – de ved det bare ikke.

På samme måde kan kønsnormer være med til at give en pejling af, hvordan man fungerer som dreng eller pige. Naturligvis opleves det forskellige fra den ene dreng til den anden dreng og det samme med pigerne. Netop derfor er der så mange forskellige måder at være piger og drenge på, at det ikke skal defineres. Men det er et faktum, at drenge har mange grundtræk til fælles både i deres tænkning og adfærd, som piger har grundtræk til fælles. Den snævre kønsnorm fra gamle dage må bredes ud. Kønsstereotypet skal pilles fra hinanden og ses på i sine enkle dele frem for at forbyde det helt og udskamme.

Læringen om køn

Hvordan kan denne viden gavne dem, som ikke identificerer sig med nogen af de to køn?

Til at begynde med vil det have en effekt, at de unge ikke hele tiden bliver konfronteret med, om de mon er tilfredse med deres biologiske køn, om de er nonbinære eller andet. Når de i stedet opmuntres til at gå på opdagelse i det køn, de er født som, bliver det mindre forvirrende at være et kønnet menneske.

Endvidere vil det også være gavnligt for en biologisk pige eller dreng, som identificerer sig som nonbinær, at blive opmærksom på de adfærdstræk og den tænkning, de har tilfælles med andre med samme biologiske køn. Formålet er ikke at bringe dem tættere på deres biologiske køn, men at hjælpe dem ind i relationerne med deres kammerater. Når spejlingen bliver et værktøj, der kan bruges til at genkende sig selv i andre, mindskes skammen og ensomheden.  

Og så er det naturligvis også vigtigt at have undervisning om det at have svært ved at finde sig på plads i sin kønsudvikling, hvorfor man kan ende med at se sig selv som LGBTQ. Almindelige drenge og piger skal naturligvis også have forståelse for, hvordan det er at være i denne gruppe. Her opstår nemlig integritetsforståelse og rummelighed.

Konklusionen er, at vi skal tilbage til udgangspunktet og lade seksualundervisningen indeholde læring om den generelle kønsudvikling, drenge- og pige identiteten samt kønsidentitetsforståelse indenfor LGBTQ. Her møder vi hele flokken og skaber grobund for bedre fællesskaber og gode relationer mellem vores unge. Det vil have en gavnlig og positiv effekt på den stigende mistrivsel blandt de unge.

Jeg var ikke lige hurtig nok til at få taget en selfie med ministeren, men måske der bliver mulighed for det en anden gang 🙂

Hvis du ønsker at læse rapporten fra VIVE, findes den her. https://www.vive.dk/media/pure/yvrqymox/24573772


[1] https://lgbt.dk/stor-mistrivsel-blandt-lgbt-elever-ny-undersoegelse-boer-vaere-et-wakeup-call/

Previous Post Next Post

You Might Also Like