DU VED SPØRGSMÅLET KOMMER – MEN KENDER DU SVARET?

For nyligt kom min 7-årig søn løbende forbi mig, og i farten stillede han et spørgsmål, som jeg ikke lige var forberedt på. Han ville gerne vide, hvordan man egentlig lavede børn.

Selvom jeg er ret trænet i at tale om disse ting, blev jeg alligevel konfronteret med mit eget manglende ordforråd samt en masse følelser omkring det at skulle til at tale om sex med sit lille barn. En ting er at rådgive andre i den slags, men når situationen selv popper op i hjemmet, kan det være vanskeligt at følge sine egne råd.

Jeg spurgte derfor min søn, hvorfor han egentlig gerne ville vide det. Og det viste sig at nogle af kammeraterne havde talt om noget lignende i skolen – hvilket havde sporet ham ind på det. Det gav mig ligeledes et større indblik i, hvor han befandt sig i sin nysgerrighed omkring det med ”at lave børn”. For jeg blev konfronteret med tre ting gennem hans spørgsmål:

For det første stod det klart, at min søn havde en opfattelse af, at der var plads til denne slags spørgsmål i vores hjem – og det er til stor glæde for mig at vide det. Selvom han i en alder af syv år ikke har et dybere kendskab til, hvad han i virkeligheden spørger om, så fornemmer han stemning og toneleje med det samme hos den voksne, han taler med.

For det andet stillede han et spørgsmål, som for ham kom sig af barnlig nysgerrighed, og som intet havde med sex at gøre. Min voksne tilgang til det er derimod seksuel – og det er vigtigt at holde disse to ting adskilt. En afvisning eller et meget forlegent svar kunne skræmme ham nok væk til ikke at turde stille denne slags spørgsmål en anden gang.

Derfor handlede den tredje ting om at bruge et ordforråd, der formåede at møde ham i den barnlige øjenhøjde, hvor han fik et godt svar på sit spørgsmål. Og hvordan ordlyden af det svar er, kan der være flere bud på.

Jeg endte med at sige til ham, at det var noget, jeg skulle tænke lidt over, så jeg senere kunne forklare det ordentligt for ham. Børn er ganske impulsive, så han glemte det hurtigt igen, og det kunne derfor have været fristende at lade den ligge. Men det ønskede jeg ikke. For ved at vende tilbage til ham, var det også med til at vise ham vigtigheden af at tale om disse ting. Jeg ønskede at gribe chancen for at have en god snak med ham om noget, der hele tiden er i risiko for at gå hen og blive skamfyldt, hvis jeg ikke hjælper til med den positive vinkel på tingene.

Om aftenen gik jeg til min mand, og vi havde en ganske sjov og hyggelig stund, hvor vi øvede samtalen om at få børn. Vi skiftedes til at være voksen og barn, hvilket gav nogle sjove bud på, hvordan sådan en samtale kan foregå. Det er et godt sted at øve sig – voksen til voksen, så man er mere forberedt på de spørgsmål, der kan komme ud af en lille nysgerrig mund.

Previous Post

You Might Also Like