Skulle du ikke have opdaget det, så har jeg skrevet en bog, der handler om at lære at tale med sin teenager om køn og seksualitet. Men bogen rummer meget mere end det.
Siden bogen udkom i januar, er der blevet købt 350 af dem, og tilbagemeldingerne har været udelukkende positive. Heldigvis får mange noget godt ud af at læse bogen, og her er det interessante: Bogen har vist sig at være god for flere end bare teenageforældrene. Flere bedsteforældre (læs: pensionister) har læst bogen og fortalt, at udover den er hurtig læst, giver den et godt billede af, hvad der foregår i børnenebørnenes køn og seksualitet – uanset alder. Ældre har periodevis lidt svært ved at følge med i den debat, der er i samfundet om kønsidentiteter og seksualiteter. Her har bogen været en hjælp for flere, da den er skrevet i et let læseligt sprog.
Af andre grupper kan lærerne i skolerne nævnes. Mange efterskoler har købt flere eksemplar til deres lærerbiblioteker for at bruge bogen i hjælpen til seksualundervisningen. Også her er tilbagemeldingerne positive, og det har vist sig at være et godt værktøj til at lære teenagerne lidt om sex, porno, skam og kønsidentitet. Samtidig har bogen en kommunikationsmodel, som er let at benytte sig af, når man skal lære at tale fortroligt med teenageren.
Til slut er der naturligvis den primære gruppe: forældrene. En far skrev til mig: “TAK for rådet om at tage samtalen i bilen. Jeg var på telttur med min teenagedreng, og vi fik virkelig talt om alle de vigtige emner, men uden at vi sad og så hinanden i øjnene eller noget.”
Den største forhindring for at få købt OG læst denne bog er oftest frygten for at gå ind i det, der kan være ganske sårbart at tale om. Derfor giver bogen plads til at arbejde med sig selv som forældre først, inden man begynder samtalen med børnene.
Køb bogen her for kun 200 kr. Køb den her