Browsing Tag

kønsidentitet

Forældre, Samtalen om sex

Få hjælp til samtalen med teenageren – køb min bog

Allerede nu kan du forudbestille min bog, som du kan se på billedet. Bogen henvender sig primært til forældre med teenagere og andre voksne, der arbejder med unge. Bogen er en hjælp til at finde ud af, hvordan man lærer at tale med sin teenager om køn og seksualitet.

Hvis du allerede nu ved, du gerne vil have dit eget eksemplar af bogen, kan du bestille den for kun 170 kr. og det kan du gøre ved at trykke HER

Onsdag d. 12. januar holder jeg bogreception i København indre by, hvor bogen også udkommer. Hvis du følger med på facebook og instagram, vil jeg fortælle meget mere om både bogen og udgivelsen der.

Efterskoleliv

Uddannelse til lærerne frem for kønsneutrale værelser

Som et relativt nyt tiltag på nogle få efterskoler i Danmark, er der mulighed for at bo på et kønsneutralt værelse, hvis man er en teenager med flydende køn. Ideen er at skabe mere plads og rummelighed til dem, som føler sig anderledes end flertallets drenge og piger.

Vi kan godt blive enige om, at efterskolerne er nødt til at forholde sig til det faktum, at nogle unge er i en proces med at finde sin egen kønsidentitet, og identificerer sig derfor ikke nødvendigvis med det køn, de er født som. Det skal der være plads til. Disse unge har i højere grad brug for et sted, hvor der er plads til de følelser og fornemmelser, de oplever i processen mod at lære sig selv at kende.

Det sætter midlertidig store krav til efterskolelærerne, for hvordan skal de kunne skabe et sådant sted, hvis de ikke ved ret meget om køn og seksualitet. Man bliver ikke uddannet i seksualundervisning, når man studerer til lærer. Efterskolerne er nødt til at tage denne problemstilling op ved at få klædt lærerne på til denne opgave også. Det begrænser sig ikke kun til emner, der vedrører kønsidentitet.

Når teenagere bor sammen og går op af hinanden dag efter dag, konfronteres de konstant med mange af de udfordringer, der ligger i at være et seksuelt menneske. Flere drenge kan fortælle, at deres forbrug af porno begyndte på efterskolen. Piger kan opleve at blive så knyttet til deres veninde, at det udvikler sig til følelsesmæssig afhængighed.

Identitetsprocessen er i forvejen meget intens blandt de unge på efterskoler, og spejling bruges som deres primære værktøj. Derfor skal lærerne uddannes, så de kan skabe nogle trygge rammer, hvor de unge kan udvikle sig uden at føle sig forkerte.

Det er derfor ikke en enkel løsning at lave kønsneutrale værelser. Problemet er nemlig, at der opstår nogle andre udfordringer, som også er vigtige at have rammer for på efterskolen. Seksuelle grænser er en af disse. Hvis det kønsneutrale værelse er beboet af to unge med hver sit køn, kan det blive sværere at opretholde de personlige intime grænser blandt eleverne. Drenge er visuelt orienterede og tænder på det, de ser. Bor de på værelse med en pige, er de konstant tvunget til at se den anden vej ved tøjskift og badning – også selvom hun ikke identificerer sig med pigekønnet. Den seksuelle tiltrækning forsvinder ikke blot fordi, teenageren er forvirret på sit køn.

Et andet problem er, når eleverne vælger skole efter muligheden for at bo på kønsneutrale værelser. Efterskolerne er netop gode til at hjælpe vores unge med at finde ud af, hvad de er gode til, og hvordan de opfylder deres drømme. Derfor vil det være mere konstruktivt at gå efter, hvilke interesseområder de har. Idræt, musik, tro eller sprog. Her udvikles de unge nemlig mod det, der gør dem til glade, dannede mennesker. Når teenageren flytter ind på efterskolen med henblik på det kønsneutrale værelse, er der risiko for, de holdes fast i kønsforvirringen. Kønsidentiteten ender med at blive omdrejningspunktet for opholdet frem for at fokusere på fremtiden og fællesskabet.

I stedet skal lærerne uddannes i køn og seksualitet. Her kan de nemlig skabe et åbent, respektfuldt og empatisk miljø, hvor de unge føler sig okay. Det skal ligge øverst på listen for en skolebestyrelse. Undervisningen skal både indeholde viden, øvelser og strategier til den gode samtale med teenageren. Vælger en efterskole at tage ansvar for lærernes uddannelse i disse ting, så er der virkelig grund til at sende sit barn afsted til sådan en skole.

Kønsidentitet

Kønsidentitet uden støj

I dag kan man ikke have en snak om kønsidentitet, uden en masse larm i baggrunden. Definitionen på, hvad vores køn består af, har udviklet sig til at være mere et spørgsmål om holdning end om reelle facts.

I 1990érne frembragte den amerikanske filosof Judith Butler en teori om, at kønnet er en konstruktion. At vi erfarer vores køn frem for at tingene er givet på forhånd af biologi og psykologi. Det betød, at den gængse opfattelse af vores to køn blev bragt til tvivl. 

Sidenhen har kønsdebatten vundet terræn i det danske samfund. Jeg husker tydeligt, hvordan samtalen om kønsidentitet nærmest ændrede sig over en sommer. Jeg var udskolingslærer og underviste mange af klasserne i køn og seksualitet. Eleverne begyndte at stille spørgsmål, jeg ikke tidligere havde været konfronteret med. Spørgsmål om kønsidentitetens karakter, der krævede af mig, at jeg lavede en ordentlig omgang research for at finde ud af, hvad hele balladen bestod af.

Det er godt, at vi får gjort op med den gamle kønsnorm. Jeg er vokset op i en tid, hvor der eksisterede særlige definitioner og forventninger til, hvordan man skulle opføre sig som dreng og pige, mand og kvinde.

– Drenge måtte ikke græde eller være for følsomme

– Piger måtte helst ikke blive vrede

– Drenge forventedes at være gode til matematik

– Piger forventedes at være gode til dansk

osv.

Disse ovenstående er eksempler på noget, jeg vil kalde sociale konstruktioner. Det har i virkeligheden ikke noget at gøre med vores sande kønsidentitet. Endvidere var der heller ikke plads til at være sin egen version af en pige eller dreng. Kønsbilledet var snævert og overlod ikke særlig meget plads at bevæge sig rundt på.

Nutidens debatter har bragt spørgsmål på banen omkring, hvor disse ”konstruktioner” var opstået, og om de overhovedet holdt vand. Men trods belysningen af den gamle norm, er samfundet gået i den anden grøft. Der bliver nemlig arbejdet på at afskaffe alle kønsnormer til fordel for ”en fri kønsidentitet”. Kønnet opfattes nu af flere som en konstruktion.

Men jeg er ikke enig.

Hvordan lærer et ungt menneske sin kønsidentitet at kende i sådan et kaos, hvor der ikke må være nogle rammer, de kan føle sig trygge under?

Det er langt mere kompliceret at være et seksuelt menneske i dag, fordi mulighederne ikke vil tage nogen ende. Vores unge har ingenting at spille bold op ad. I stedet bliver de opfordret til at ”prøve sig frem”.

Vi må tilbage til udgangspunktet. Skrælle alle lagene af, til vi kun har skelettet tilbage.

Et godt startsted er biologien – og vi har to biologiske køn. Dreng og pige. Lad det være vores udgangspunkt. Heri findes en række grundstrukturer, som ses hos de to køn. Det er blevet forbudt at granske disse grundstrukturer, fordi de menes at lægge en dæmper på vores kønsidentitet. Men lad os nu tale om kønnet uden alt støjen. Uden alle protesterne og meningerne om, hvordan tingene bør opfattes og udvikles.

Kønnet uden støj, hvor vi starter med skelettet. To køn – dreng og pige. Ligesom vores ansigt består af den samme grundstruktur for alle mennesker (øjne, næse, mund), sådan består vores køn også af den samme struktur hos de to køn. På trods af de ensartede strukturer, er vi dog alle forskellige. Hurra for det!

Vi kan kalde dem de feminine strukturer og de maskuline strukturer. Det feminine og det maskuline er begreber uden en bestemt definition, men det må ikke skræmme os fra at tale om det. Disse er gode værktøjer til at lære at forstå kønsidentiteten – særligt når vi starter med skelettet.

Vi har alle en feminin side og en maskulin side. Det er mange ikke bevidste om. Men det er vigtigt at tale om begge sider, når vi skal lære vores egen kønsidentitet at kende. For nogle har en stor feminin side og en mindre maskulin side, og dette forekommer selvfølgelig også omvendt. Forskellene hos kønnene i det feminine og det maskuline er vigtige. De er med til at gøre os til dem, vi er.

Jeg plejer at dele vores grundstrukturer op i fire kategorier: Tænkning, adfærd, venskaber og kærlighed. Som udgangspunkt er kvinder følelsesmæssigt orienteret. Det betyder, at den følelsesmæssige oplevelse af tingene står først. Det er grundstenen i vores selvbillede, seksuelle oplevelser, vores præstationer og selvfølgelig vores venskaber.

Mænd er visuelt orienteret. Det betyder, de tænder på det, de ser. Det er derfor mænd er mere tiltrukket af seksuelt materiale i form af porno og billeder. De nyder at se på smukke kvinder, og de påvirkes i større grad end kvinder af, hvad der kommer ind gennem øjnene.

Dette er helt grundlæggende og uden fordomme. Der findes et hav af disse grundstrukturer. Nogle mænd har en stor feminin side, nogle kvinder har en stor maskulin side. Det er ikke betinget af deres udseende.Der er heller ikke tale om “feminine mænd” eller “maskuline kvinder”. Vi taler stadig om de fire kategorier indenfor kønsstrukturerne. Ligeledes oplever mænd deres feminine side anderledes end kvinder. På samme måde er en kvindes maskuline side en anden oplevelse, end hvordan maskulinitet fungerer hos en mand.

Hvis vi tør at tage en snak om kønnet uden støj, vil vi se disse strukturer dukke op. De er gode at spejle sig i og kaste bold op ad. De er ikke ment som en forventning eller opskrift på den ”rigtige mand eller kvinde”. Når vi spejler os i hinanden, vil vi ofte genkende os selv. Med bevidsthed om, at vi alle rummer både det feminine og det maskuline, er det sundt at være nysgerrig på begge sider. Der bliver mere plads til at føle mig rigtig.

Mit spørgsmål til dig er ikke: hvem har du lyst til at være, men Hvem er du? Hvad består din kønsidentitet af? Hvilke grundstrukturer genkender du, når du spejler dig i andre mennesker?

Der er meget at sige om kønsidentiteten. Men en ting står fast for mig: Kønnet er ikke en konstruktion. Kønnet er en smuk størrelse, når alt larmen forsvinder.

Teen

De unges liv

Det største spørgsmål en teenager stiller sig selv i dag er: Er jeg god nok? Det gør ondt at føle sig forkert, anderledes, isoleret, ensom eller utilstrækkelig. Man har brug for at føle sig valgt til og have mindst én god ven eller veninde i hverdagen, man kan betro sig til og hænge ud med. Det er som om, at vennerne får en endnu større betydning, når man begynder at blive ældre. Det er der en grund til.

Continue Reading

Foredrag

Workshops

Selvom jeg i virkeligheden er mere til at kalde det workshops frem for foredrag, så lader jeg alligevel overskriften stå. For mig er foredrag en stillesiddende aktivitet, der ikke involverer så meget andet end at lytte opmærksomt på den, der taler.

Continue Reading