Kønsidentitet uden støj

I dag kan man ikke have en snak om kønsidentitet, uden en masse larm i baggrunden. Definitionen på, hvad vores køn består af, har udviklet sig til at være mere et spørgsmål om holdning end om reelle facts.

I 1990érne frembragte den amerikanske filosof Judith Butler en teori om, at kønnet er en konstruktion. At vi erfarer vores køn frem for at tingene er givet på forhånd af biologi og psykologi. Det betød, at den gængse opfattelse af vores to køn blev bragt til tvivl. 

Sidenhen har kønsdebatten vundet terræn i det danske samfund. Jeg husker tydeligt, hvordan samtalen om kønsidentitet nærmest ændrede sig over en sommer. Jeg var udskolingslærer og underviste mange af klasserne i køn og seksualitet. Eleverne begyndte at stille spørgsmål, jeg ikke tidligere havde været konfronteret med. Spørgsmål om kønsidentitetens karakter, der krævede af mig, at jeg lavede en ordentlig omgang research for at finde ud af, hvad hele balladen bestod af.

Det er godt, at vi får gjort op med den gamle kønsnorm. Jeg er vokset op i en tid, hvor der eksisterede særlige definitioner og forventninger til, hvordan man skulle opføre sig som dreng og pige, mand og kvinde.

– Drenge måtte ikke græde eller være for følsomme

– Piger måtte helst ikke blive vrede

– Drenge forventedes at være gode til matematik

– Piger forventedes at være gode til dansk

osv.

Disse ovenstående er eksempler på noget, jeg vil kalde sociale konstruktioner. Det har i virkeligheden ikke noget at gøre med vores sande kønsidentitet. Endvidere var der heller ikke plads til at være sin egen version af en pige eller dreng. Kønsbilledet var snævert og overlod ikke særlig meget plads at bevæge sig rundt på.

Nutidens debatter har bragt spørgsmål på banen omkring, hvor disse ”konstruktioner” var opstået, og om de overhovedet holdt vand. Men trods belysningen af den gamle norm, er samfundet gået i den anden grøft. Der bliver nemlig arbejdet på at afskaffe alle kønsnormer til fordel for ”en fri kønsidentitet”. Kønnet opfattes nu af flere som en konstruktion.

Men jeg er ikke enig.

Hvordan lærer et ungt menneske sin kønsidentitet at kende i sådan et kaos, hvor der ikke må være nogle rammer, de kan føle sig trygge under?

Det er langt mere kompliceret at være et seksuelt menneske i dag, fordi mulighederne ikke vil tage nogen ende. Vores unge har ingenting at spille bold op ad. I stedet bliver de opfordret til at ”prøve sig frem”.

Vi må tilbage til udgangspunktet. Skrælle alle lagene af, til vi kun har skelettet tilbage.

Et godt startsted er biologien – og vi har to biologiske køn. Dreng og pige. Lad det være vores udgangspunkt. Heri findes en række grundstrukturer, som ses hos de to køn. Det er blevet forbudt at granske disse grundstrukturer, fordi de menes at lægge en dæmper på vores kønsidentitet. Men lad os nu tale om kønnet uden alt støjen. Uden alle protesterne og meningerne om, hvordan tingene bør opfattes og udvikles.

Kønnet uden støj, hvor vi starter med skelettet. To køn – dreng og pige. Ligesom vores ansigt består af den samme grundstruktur for alle mennesker (øjne, næse, mund), sådan består vores køn også af den samme struktur hos de to køn. På trods af de ensartede strukturer, er vi dog alle forskellige. Hurra for det!

Vi kan kalde dem de feminine strukturer og de maskuline strukturer. Det feminine og det maskuline er begreber uden en bestemt definition, men det må ikke skræmme os fra at tale om det. Disse er gode værktøjer til at lære at forstå kønsidentiteten – særligt når vi starter med skelettet.

Vi har alle en feminin side og en maskulin side. Det er mange ikke bevidste om. Men det er vigtigt at tale om begge sider, når vi skal lære vores egen kønsidentitet at kende. For nogle har en stor feminin side og en mindre maskulin side, og dette forekommer selvfølgelig også omvendt. Forskellene hos kønnene i det feminine og det maskuline er vigtige. De er med til at gøre os til dem, vi er.

Jeg plejer at dele vores grundstrukturer op i fire kategorier: Tænkning, adfærd, venskaber og kærlighed. Som udgangspunkt er kvinder følelsesmæssigt orienteret. Det betyder, at den følelsesmæssige oplevelse af tingene står først. Det er grundstenen i vores selvbillede, seksuelle oplevelser, vores præstationer og selvfølgelig vores venskaber.

Mænd er visuelt orienteret. Det betyder, de tænder på det, de ser. Det er derfor mænd er mere tiltrukket af seksuelt materiale i form af porno og billeder. De nyder at se på smukke kvinder, og de påvirkes i større grad end kvinder af, hvad der kommer ind gennem øjnene.

Dette er helt grundlæggende og uden fordomme. Der findes et hav af disse grundstrukturer. Nogle mænd har en stor feminin side, nogle kvinder har en stor maskulin side. Det er ikke betinget af deres udseende.Der er heller ikke tale om “feminine mænd” eller “maskuline kvinder”. Vi taler stadig om de fire kategorier indenfor kønsstrukturerne. Ligeledes oplever mænd deres feminine side anderledes end kvinder. På samme måde er en kvindes maskuline side en anden oplevelse, end hvordan maskulinitet fungerer hos en mand.

Hvis vi tør at tage en snak om kønnet uden støj, vil vi se disse strukturer dukke op. De er gode at spejle sig i og kaste bold op ad. De er ikke ment som en forventning eller opskrift på den ”rigtige mand eller kvinde”. Når vi spejler os i hinanden, vil vi ofte genkende os selv. Med bevidsthed om, at vi alle rummer både det feminine og det maskuline, er det sundt at være nysgerrig på begge sider. Der bliver mere plads til at føle mig rigtig.

Mit spørgsmål til dig er ikke: hvem har du lyst til at være, men Hvem er du? Hvad består din kønsidentitet af? Hvilke grundstrukturer genkender du, når du spejler dig i andre mennesker?

Der er meget at sige om kønsidentiteten. Men en ting står fast for mig: Kønnet er ikke en konstruktion. Kønnet er en smuk størrelse, når alt larmen forsvinder.

Previous Post Next Post

You Might Also Like