Browsing Category

Forældre

Få værktøjer til at tale med din teenager

Skulle du ikke have opdaget det, så har jeg skrevet en bog, der handler om at lære at tale med sin teenager om køn og seksualitet. Men bogen rummer meget mere end det.

Siden bogen udkom i januar, er der blevet købt 350 af dem, og tilbagemeldingerne har været udelukkende positive. Heldigvis får mange noget godt ud af at læse bogen, og her er det interessante: Bogen har vist sig at være god for flere end bare teenageforældrene. Flere bedsteforældre (læs: pensionister) har læst bogen og fortalt, at udover den er hurtig læst, giver den et godt billede af, hvad der foregår i børnenebørnenes køn og seksualitet – uanset alder. Ældre har periodevis lidt svært ved at følge med i den debat, der er i samfundet om kønsidentiteter og seksualiteter. Her har bogen været en hjælp for flere, da den er skrevet i et let læseligt sprog.

Af andre grupper kan lærerne i skolerne nævnes. Mange efterskoler har købt flere eksemplar til deres lærerbiblioteker for at bruge bogen i hjælpen til seksualundervisningen. Også her er tilbagemeldingerne positive, og det har vist sig at være et godt værktøj til at lære teenagerne lidt om sex, porno, skam og kønsidentitet. Samtidig har bogen en kommunikationsmodel, som er let at benytte sig af, når man skal lære at tale fortroligt med teenageren.

Til slut er der naturligvis den primære gruppe: forældrene. En far skrev til mig: “TAK for rådet om at tage samtalen i bilen. Jeg var på telttur med min teenagedreng, og vi fik virkelig talt om alle de vigtige emner, men uden at vi sad og så hinanden i øjnene eller noget.”

Den største forhindring for at få købt OG læst denne bog er oftest frygten for at gå ind i det, der kan være ganske sårbart at tale om. Derfor giver bogen plads til at arbejde med sig selv som forældre først, inden man begynder samtalen med børnene.

Køb bogen her i december for kun 170 kr. Husk at bruge rabatkoden: jul22. Køb den her

OPRÅB: Juridisk kønsskifte ender med at ødelægge frem for at opbygge

I et forsøg på at imødekomme den nuancerede oplevelse af kønsidentitet i dag, diskuterer regeringen i et nyt lovforslag om, at det skal være en mulighed med juridisk kønsskifte for børn helt ned til 0 år. Vi taler altså om at spædbørn, som ikke engang har begrebet om, hvad det vil sige at være et menneske, åbenbart nu også skal have mulighed for at få ændret på sit køn – på papiret, så de ikke risikerer at føle sig forkerte gennem opvæksten.

Et barns første bekendtskab med det at have et køn, er i opdagelsen af kroppen – primært kønsdelene. Det er første trin i deres spirende kønsidentitet, og det er her, der er plads til, at børnene kan gå på opdagelse. Her spørger de gerne forældrene ind til det, de ser og opdager. Det er en tilkendegivelse af, at de er født med et biologisk køn, og det er godt.

Hvis ens barn udtrykker et ønske om at klæde sig, lege eller være som det modsatte køn, så er det på sin plads at lade dem gå med det. Sandsynligvis vil det være en fase for de fleste børn.

Børn har ret til og skal opmuntres i at gå på opdagelse i det køn, de er født med. Ved at reagere negativt på deres lege eller nysgerrighed, får skammen plads til at udvikle sig. På samme måde er det heller ikke den voksne opgave at handle på det, børnene selv melder på banen. Hvis ens barn udtrykker et ønske om at klæde sig, lege eller være som det modsatte køn, så er det på sin plads at lade dem gå med det. Sandsynligvis vil det være en fase for de fleste børn. Men handler man på det ved eksempelvis at tale med skolen om, at man har et transkønnet barn, så risikerer man at gøre nøjagtig det, mange af os selv har oplevet gennem barndommen. Nemlig at blive puttet ind i en bestemt opfattelse eller kasse af kønsidentitet, som er alt for snæver og dermed i fare for at fremkalde mere skam end stolthed. Selvom det kan være en midlertidig tilfredsstillelse for barnet at få et juridisk kønsskifte, så vil det i værste fald bremse dem i at gå på opdagelse i det, de er blevet givet ved fødslen.

I et opslag på Facebook, udtrykker Dansk Regnbueråd det også fint ved at belyse forældrenes ønske om at være empatiske med sine børn, så de føler sig elsket og accepteret som dem, de er. Men det en misforståelse at empatien skal stå først, for det risikerer at lede til handling frem for forståelse og anerkendelse.

Når kønsidentiteten udvikles, skal den have plads til at brede sig. Rammerne skal være til stede, eksempelvis i form af en viden om, at det hedder dreng eller pige. Men samtidig skal barnet have lov til at spejle sig både i mor og far og jævnaldrene, der repræsenterer begge køn. Barnet vil typisk finde på lege, der afspejles i de voksnes seksualliv i form af far, mor, børn eller doktor. Her er det interessant at se, hvilke roller børnene vælger at have overfor hinanden. Drenge vil måske eksperimentere med make-up, kjoler og neglelak, mens piger bliver optaget af det, far laver i værkstedet eller at lege vilde lege og klatre i træer. Omvendt kan man også møde ”det typiske” hos barnet, hvor pigerne klæder sig ud som prinsesser, og drengene tumler og konkurrerer om alting. Uanset hvad barnet melder på banen, så skal det komme fra dem selv. Vores unikke forældreopgave er at lege med og anerkende det med vores ord – ikke vores handlinger.

Når kønsidentiteten udvikles, skal den have plads til at brede sig. Rammerne skal være til stede, eksempelvis i form af en viden om, at det hedder dreng eller pige.

Der findes ingen bevis for, at et barn kender sin egen kønsidentitet i en alder af seks år eller derunder. Til gengæld findes der masser af eksempler på børn, der i en periode – som sagtens kan vare flere år, vil udforske det modsatte køn og måske endda fremlægge ønsker om at være som det modsatte køn. Og det er med vægt på ordet ”periode” – eller vi kunne mere korrekt kalde det en fase, for det er, hvad det vil være for langt de fleste børn. Ingen voksne kan vide på forhånd, om dette er noget, der ændrer sig eller ej. Selv i teenagealderen udviser flere unge, at de er forvirrede over deres egen kønsidentitet og overvejer måske sig selv som transkønnede. Men mon ikke denne tendens er steget de sidste få år, eftersom de unge også bliver konfronteret med, at det kan være en mulighed at være transkønnet – eller lignende. Undersøgelser viser også, at det ligeledes her kan være en fase i kønsidentitetsudviklingen, som senere ændrer sig igen.

Børn skal hverken have hormoner eller juridisk kønsskifte, mens de er børn. I stedet skal de have brede, fleksible og trygge rammer, hvor de kan gå på opdagelse i, hvem de er, og hvad det vil sige at være en pige eller dreng for dem. Den voksne opgave er enkel: Observer, leg med og anerkend med ord og kærlighed. 

At give børnene et juridisk kønsskifte, blot fordi de i en periode udtrykker sig mere som det modsatte køn, er at definere deres køn for dem – som vi kender det fra gamle dage. De bliver placeret i en kønsidentitet, som sandsynligvis ikke er deres egen.

Det er ikke længere op til barnet at gå på opdagelse, udforske og være nysgerrig, for tilsyneladende må alle de voksne gerne synes, at de har svarerne på, hvem deres børn skal være.

For et fåtal af børn, vil det være det rigtige. Men hvad med alle de andre? Eksperimentet risikerer at opføre sig som en trojansk hest, der ændrer på dem indefra, for børn samarbejder altid med de voksne. Også selvom det ikke altid kan ses. De vil forsøge at leve op til det, der bliver dem givet.

Og lad os så lige vende tilbage til, at det juridiske kønsskifte skal være en mulighed for det lille barn også. Selvom det ikke forventes, at børn under 3 år vil søge om juridisk kønsskifte, så er der alligevel et budskab her: Det er ikke længere op til barnet at gå på opdagelse, udforske og være nysgerrig, for tilsyneladende må alle de voksne gerne synes, at de har svarerne på, hvem deres børn skal være.

DU VED SPØRGSMÅLET KOMMER – MEN KENDER DU SVARET?

For nyligt kom min 7-årig søn løbende forbi mig, og i farten stillede han et spørgsmål, som jeg ikke lige var forberedt på. Han ville gerne vide, hvordan man egentlig lavede børn.

Selvom jeg er ret trænet i at tale om disse ting, blev jeg alligevel konfronteret med mit eget manglende ordforråd samt en masse følelser omkring det at skulle til at tale om sex med sit lille barn. En ting er at rådgive andre i den slags, men når situationen selv popper op i hjemmet, kan det være vanskeligt at følge sine egne råd.

Continue Reading

DEN GODE SEKSUALUNDERVISNING BEGYNDER HJEMME!

I kølvandet af gymnasieelever, der strejker, fordi de er utilfredse med manglen på seksualundervisning i skolen, er det på sin plads at tage en bredere snak om, hvem der i virkeligheden har ansvaret. For som gammel folkeskolelærer kan jeg kun nikke genkendende til, at vores børn og unge får alt for lidt seksualundervisning. Vi skal tale meget mere om, hvordan lærerne kan blive uddannet og klædt på til at tale om køn og seksualitet med børn og unge. Men det er ikke nok kun at tale om skolens ansvar. Vi må et spadestik dybere endnu.

I sidste ende er det nemlig ikke skolens job at sørge for seksualundervisningen. Tværtimod – vi skal ned i relationerne i familien for at finde guldet frem. Som forældre er vi jo kun interesserede i, at vores børn skal have det godt. Derfor forbereder vi dem på livets kanter, så godt vi kan. Og netop her hører snakken om køn og seksualitet hjemme. Det er i familien, vi dannes som mennesker. Selvværdets grundpille og evnen til at være en del af et fællesskab har sit fundament gennem opvæksten i hjemmet. Den seksuelle identitet opstår i fællesskabet med forældrene. Spejlingen af det maskuline og det feminine samt opfattelser og erfaringer med køn og krop udvikles først og fremmest i familien. Netop derfor må forældrene tage ansvar for deres børns seksualundervisning. 

Den seksuelle identitet opstår i fællesskabet med forældrene. Spejlingen af det maskuline og det feminine samt opfattelser og erfaringer med køn og krop udvikles først og fremmest i familien.

Skolen kan sørge for det overordnede, for her foregår undervisningen i klassen, hvor der er mange til stede på en gang. Hovedfokus vil være oplysning, og lærerne skal naturligvis uddannes, så de formår at facilitere den gode seksualundervisning. Det er ikke nok bare at få skudt et undervisningsmateriale i hånden, for lærerne er også mennesker, der ikke har erfaring med at tale om køn og seksualitet gennem deres egen skoletid og opvækst. Det er ikke særlig specifikt, hvad der forventes af en god seksualundervisning i skolen, og derfor får lærerne pludselig ansvar for det hele. Det er en forkert vej at gå. Vi skal huske på, at skolen er en uddannelsesinstitution. De kan kun gå en del af vejen, når det kommer til udviklingen og dannelsen af barnet.

Den intime samtale, de private spørgsmål og det skamfyldte er der ikke plads til i skolen. Der er for mange til stede, og dermed forsvinder det personlige. Barnet – eller den unge, er afhængig af at have et fortroligt rum, hvor alle emner må bringes på bane, og hvor de bliver lært op og vejledt under trygge rammer af voksne, de har tillid til. Her udvikles de som sunde, seksuelle mennesker.

Forældrene skal huske på, at nogle af de områder, der vedrører køn og seksualitet aldrig ændrer sig. Eksempelvis er den seksuelle debut, skam, porno og onani alt sammen noget, de fleste forældre har erfaring med.

Af mange grunde er forældre i dag slet ikke klædt på til at påtage sig dette ansvar. Det kan både fremkalde angst og ubehag hos selv den mest rummelige forælder, og grundene er oftest at finde i egen fortid og barndom. De skal derfor have hjælp til at få en større viden om de forskellige emner samt værktøjer til at tale om det – først med hinanden, herefter med deres børn. Den gode relation og nærværet må være udgangspunktet, for her er der plads til udvikling. Forældrene skal huske på, at nogle af de områder, der vedrører køn og seksualitet aldrig ændrer sig. Eksempelvis er den seksuelle debut, skam, porno og onani alt sammen noget, de fleste forældre har erfaring med.

God seksualundervisning begynder i hjemmet og herefter i skolen. Det er et samarbejde, hvor der skal uddannelse til, og der må sættes specifikke mål for, hvem der er ansvarlig for hvilke emner. Først her kommer vi fremad med en solid seksualundervisning.

Få hjælp til samtalen med teenageren – køb min bog

Synes du, det er svært at få taget hul på snakken med teenageren om emner vedrørende køn og seksualitet? Så skulle du måske overveje at købe “Selfies, sex og unge uden tøj på”. Bogen henvender sig primært til forældre med teenagere og andre voksne, der arbejder med unge. Bogen er ikke kun en hjælp til at få begyndt den svære samtale. Den hjælper også den voksne til at få italesat og bearbejdet sin egen seksuelle identitet og erfaringen hermed. Det er nemlig ofte her, vi finder årsagen til samtalens sværeste komponenter.

Hvis du allerede nu ved, du gerne vil have dit eget eksemplar af bogen, kan du bestille den for kun 199,95 kr. og det kan du gøre ved at trykke HER

Bogen er allerede revet væk i over 100 eksemplar kun to uger efter udgivelsen. Du kan ligeledes se et klip på Tv2play, hvor jeg i et besøg hos Go’Morgen Danmark fortæller lidt om bogens indhold, og hvorfor det er vigtigt at tale med sine teenagere om disse ting – i hjemmet!

Lad os tale mere om kønsidentitet end crop-tops

#Deterbaremaver lyder det seneste hippe hashtag. Det stammer fra debatten om det forbud, en folkeskole i Vejle har nedlagt omkring de famøse ”crop-tops”, som er en kort bluse, der afslører en smule af pigens mave. Begrundelsen ligger bl.a. på, at alle skulle kunne koncentrere sig og have det rart. I stærke vendinger på bl.a. Facebook, kan man læse kommentarer, hvor folk er dybt forargede over denne regel. Det er åbenbart noget, der kan få folk til at vågne op, når skolen begynder at tage ansvar for, hvordan de unge omgås hinanden gennem deres valg af tøj. Og denne interesse er da værd at bygge videre på.

For selvom det ikke er hensigtsmæssigt at lægge ud med et forbud mod særlige beklædningsgenstande, har skolen alligevel gjort noget rigtigt: den har skabt opmærksomhed på noget, vi burde tale meget mere om. Nemlig pigernes evne til at være selvbevidste, også når det gælder deres valg af tøj. Det er naivt at tro, at det kun handler om mode.

Sagens kerne er nemlig den, at der findes mange forklaringer på en ung teenagepiges adfærd, når man dykker ned i de grundlæggende behov, der ligger gemt i hendes kønsidentitet. Piger har brug for at føle sig attråværdige og blive anerkendt for deres smukke udseende og deres dejlighed. Det er en del af deres følelsesmæssige orientering, når man kigger på komponenterne i kønsidentiteten. Drenge er visuelt orienteret. De nyder at se på noget, de finder lækkert og tiltrækkende. Det er også en del af deres kønsidentitet. Det er der ikke noget galt med, men der opstår alligevel et problem i dette setting.

Hvor mange forældre ved egentlig, hvad deres børns kønsidentitet består af, samt hvilke grundlæggende behov der findes hos teenageren? Derfor får det en meget negativ genklang, når en skole vælger at nedlægge forbud, for de udskammer et naturligt behov hos pigerne, som skal have lov til at være dem, de er. I stedet havde det været bedre og meget mere konstruktivt, at lave et lille kursus, hvor de kære forældre kunne få indblik i, hvad deres børns kønsidentitet består af. Her ville de nemlig kunne få en forforståelse for de unges behov og tendenser samt værktøjer til at tage en god snak derhjemme om tingene. Skolen kunne gøre opmærksom på en stigende tendens, men i stedet for at udskamme eller fordømme ville den positive vinkel blive fremhævet: At passe på de unges seksualitet ved at give værktøjer til, hvordan man som forældre kan udruste sine teenagere til at være selvbevidste og respektable overfor andres grænser.

Forældre skal lære at tale med deres teenagere om køn og seksualitet, for så bliver skolen fri for at opfinde destruktive regler, der skaber mere røre end et godt samarbejde.

En far klager over at skolen blander sig i børneopdragelsen, men her er kun en ting at sige: Endelig er der en skole, der tør blande sig. Forældre har brug for hjælp i form af viden og værktøjer til at passe på deres teenagere. Skolen skal hjælpe de forældre, der ønsker hjælp, og her har vi en virkelig relevant og meget vigtig anledning til at vende vores fokus mod det, som fylder så meget: vores børns spirende seksuelle identitet.

Forældre til en teenager

Den sværeste opgave i denne verden er at være en god forælder til sine børn. Det at elske dem kommer heldigvis helt af sig selv, men at være nærværende og i stand til at vise dem, man elsker dem, det er svært.

Hvorfor virkeligheden er bedre end porno

Som udskolingslærer gennem flere år, har jeg haft mange spændende samtaler med unge og voksne om den pornografiske verden. Som seksualvejleder har jeg ligeledes haft mange snakke med mennesker, der er af den mening, at porno kan være en ressource til deres seksualliv – enten når de er alene eller med deres partner. Og så er der dem, som mener, porno kun er af det onde og afskyelige, og at det skulle forbydes helt. Jeg har personligt selv studeret området gennem flere år for at få alle aspekter med.

Continue Reading