Browsing Tag

seksualundervisning

Undervisning for udfordrede unge

Unge, der er diagnostiseret med autisme fungerer anderledes i deres seksuelle identitet. Dette er naturligvis grundet i de hjernestrukturer, som findes hos disse unge. Eksempelvis vil en sådan teenager have sværere ved at mærke sig selv og dermed få sat sunde grænser. Helhedstænkningen er ikke til stede hos autisten. I stedet skal tingene stilladseres og pilles fra hinanden i små enkle dele. Det er også forklaringen på, hvorfor mange autister ofte har en lidt flydende kønsidentitet eller ender som nonbinær.

Unge med ADHD har andre udfordringer. Impulserne går i høj fart hos disse teenagere, hvilket får betydning for deres forhold til sex og samtykke. Her skal der fokuseres på, hvordan der sættes grænser og undgår at ende i et misbrug af eksempelvis pornografi.

Fælles for disse to er den grundlæggende følelse af at være forkert, hvilket også har en stor betydning i den seksuelle dannelse. Dette er kun et udpluk af det, der kan være på spil hos udfordrede unge. Derfor tager jeg også ud og underviser både teenagere og lærere i seksuel dannelse og samtykke. Du kan læse lidt mere om det her.

Få værktøjer til at tale med din teenager

Skulle du ikke have opdaget det, så har jeg skrevet en bog, der handler om at lære at tale med sin teenager om køn og seksualitet. Men bogen rummer meget mere end det.

Siden bogen udkom i januar, er der blevet købt 350 af dem, og tilbagemeldingerne har været udelukkende positive. Heldigvis får mange noget godt ud af at læse bogen, og her er det interessante: Bogen har vist sig at være god for flere end bare teenageforældrene. Flere bedsteforældre (læs: pensionister) har læst bogen og fortalt, at udover den er hurtig læst, giver den et godt billede af, hvad der foregår i børnenebørnenes køn og seksualitet – uanset alder. Ældre har periodevis lidt svært ved at følge med i den debat, der er i samfundet om kønsidentiteter og seksualiteter. Her har bogen været en hjælp for flere, da den er skrevet i et let læseligt sprog.

Continue Reading

DU VED SPØRGSMÅLET KOMMER – MEN KENDER DU SVARET?

For nyligt kom min 7-årig søn løbende forbi mig, og i farten stillede han et spørgsmål, som jeg ikke lige var forberedt på. Han ville gerne vide, hvordan man egentlig lavede børn.

Selvom jeg er ret trænet i at tale om disse ting, blev jeg alligevel konfronteret med mit eget manglende ordforråd samt en masse følelser omkring det at skulle til at tale om sex med sit lille barn. En ting er at rådgive andre i den slags, men når situationen selv popper op i hjemmet, kan det være vanskeligt at følge sine egne råd.

Continue Reading

Få hjælp til samtalen med teenageren – køb min bog

Synes du, det er svært at få taget hul på snakken med teenageren om emner vedrørende køn og seksualitet? Så skulle du måske overveje at købe “Selfies, sex og unge uden tøj på”. Bogen henvender sig primært til forældre med teenagere og andre voksne, der arbejder med unge. Bogen er ikke kun en hjælp til at få begyndt den svære samtale. Den hjælper også den voksne til at få italesat og bearbejdet sin egen seksuelle identitet og erfaringen hermed. Det er nemlig ofte her, vi finder årsagen til samtalens sværeste komponenter.

Hvis du allerede nu ved, du gerne vil have dit eget eksemplar af bogen, kan du bestille den for kun 199,95 kr. og det kan du gøre ved at trykke HER

Bogen er allerede revet væk i over 100 eksemplar kun to uger efter udgivelsen. Du kan ligeledes se et klip på Tv2play, hvor jeg i et besøg hos Go’Morgen Danmark fortæller lidt om bogens indhold, og hvorfor det er vigtigt at tale med sine teenagere om disse ting – i hjemmet!

Uddannelse til lærerne frem for kønsneutrale værelser

Som et relativt nyt tiltag på nogle få efterskoler i Danmark, er der mulighed for at bo på et kønsneutralt værelse, hvis man er en teenager med flydende køn. Ideen er at skabe mere plads og rummelighed til dem, som føler sig anderledes end flertallets drenge og piger.

Vi kan godt blive enige om, at efterskolerne er nødt til at forholde sig til det faktum, at nogle unge er i en proces med at finde sin egen kønsidentitet, og identificerer sig derfor ikke nødvendigvis med det køn, de er født som. Det skal der være plads til. Disse unge har i højere grad brug for et sted, hvor der er plads til de følelser og fornemmelser, de oplever i processen mod at lære sig selv at kende.

Det sætter midlertidig store krav til efterskolelærerne, for hvordan skal de kunne skabe et sådant sted, hvis de ikke ved ret meget om køn og seksualitet. Man bliver ikke uddannet i seksualundervisning, når man studerer til lærer. Efterskolerne er nødt til at tage denne problemstilling op ved at få klædt lærerne på til denne opgave også. Det begrænser sig ikke kun til emner, der vedrører kønsidentitet.

Continue Reading