Browsing Category

Kønsidentitet

TALER DU HOLDNINGER MED DIN TEENAGER?

Hvis du har en teenager, så er det en god idé at tage en snak om holdninger indimellem. For teenagere har et helt hvidt lærred inde i deres hoveder, som må fyldes ud med forskellige måder at se og opleve verden på. Teenagere har enormt mange spørgsmål om livet, men de går ikke nødvendigvis til deres forældre. I stedet går de til hinanden for at diskutere, hvad der menes om eksempelvis homoseksualitet, sex, samtykke og sociale medier. Problemet med det er, at hvis de ikke får nogle voksnes inputs til, hvad der kan være godt og mindre godt, så bliver deres holdninger flydende – og dermed får det indflydelse på, hvilke valg de tager fremadrettet, og hvordan de forholder sig til andre mennesker. Holdningerne er med til at vise dem, hvem de er, og hvordan de afgrænser sig selv i forhold til andre mennesker.

Teenagere skal have hjælp til at danne gode, sunde holdninger – og den hjælp skal komme hjemmefra.

Er det et sekstal eller et nital? Det kommer an på, hvem du spørger.

Hvor hører holdninger til?

Og lad os lige holde pause et øjeblik og påtale, at holdninger er bedst til at vurdere egne valg og egen adfærd. Hvornår man vælger at have sex, hvordan man forholder sig til mennesker med en anden hudfarve end ens egen eller en anden seksualitet, kønsidentitet osv. Spørgsmålet om, hvordan man ser verden, skal handle om en selv – ikke andre.

Desværre er samfundet proppet med vilde diskutioner om emner, hvor folk gladelig deler deres holdninger på en måde, der ender med at skabe store kløfter imellem dem. Disse deles også helst på de sociale medier, og her har det skrevne jo ingen grænser for, hvordan man kan tilsvine hinanden. Det er trist at se på, synes jeg.

Holdninger er bedre i et rum med 2 eller 3 sammen, hvor man kan se hinanden i øjnene.

Tilbage til teenageren.

Der er gode og mindre gode måder at tale om holdninger med teenageren. Og derfor kommer her et par gode råd:

Modstå fristelsen til at lægge ud med, hvad din egen holdning er. Det kan sagtens være, teenageren spørger målrettet ind til din holdning, men stop lige dig selv, og sig i stedet noget i retning af: ”Jeg vil gerne dele min holdning med dig, men jeg vil hellere først høre, hvad du selv har af tanker om emnet”.

Hvis du er for hurtig til at dele dine egne perspektiver og holdninger, kan du risikere en af to ting:

  1. Teenageren ved ikke, hvad de skal tænke om emnet og kommer derfor til at adoptere dine holdninger på en helt unuanceret og ureflekteret måde. Og det er ikke hensigtsmæssigt, for så er der en risiko for, at det bliver et regelsæt for teenageren frem for et ejerskab over egne holdninger og værdier.

Eksempelvis kunne det være, at du synes, teenageren skal vente med at have sex, til de er fyldt 18 år. Du har en masse gode argumenter for, hvorfor teenageren her er mere sikker og moden i sine valg som 18-årig, frem for hvis man har sex som 15 – 16-årig. Teenageren tager det måske til sig og bliver derfor skamfuld, når det ender med at blive svært at vente til de er 18 år.

Der er også chance for, at teenageren bliver provokeret, sur eller fornærmet, fordi deres egne tanker om emnet ligger langt fra dine udmeldinger. Det er vigtigt at give plads til, at teenageren ikke behøver at have samme holdninger som jer. Men samtalen slutter dårligt, og den unge går sin vej.

Hvis teenageren allerede har stærke holdninger om emnet, og derfor kan være lidt ”vanskelig” at tale med, så må det også få plads. Lyt til, hvad teenageren tænker om det, stil undersøgende spørgsmål og slut af med at dele dine egne tanker og holdninger. Et budskab, der siger: ”Jeg vil gerne høre, hvad du har at sige, og din virkelighed er velkommen her”, er tillidsvækkende på så mange måder.

Integritet frem for alt

Når du vælger at begynde samtalen med at fokusere på teenageren, så lærer du dem, at deres oplevelse og virkelighed er interessant og værd at lytte til. Det er integritet.

Et rum, hvor teenageren mærker, der er plads til, de kan være den, de er, afføder tillid og en god chance for, at teenageren selv kommer til dig næste gang, der skal tages en holdningssnak.

Samtalen om holdningerne til eksempelvis skærmforbrug, sociale medier, sex, køn eller seksualitet skal indeholde en nysgerrighed, der lægger op til dialog, hvor teenageren selv kan gå på opdagelse i emnet med dig.

Vores teenagere har brug for en god ballast, når de skal finde ud af, hvordan de skal forholde sig til verden. Derfor er det så vigtigt, at vi tager en god og anerkendende holdningssnak med dem. En god indgangsvinkel kunne jo være: ”Hvad mener du egentlig om….? Er det noget, du forholder dig til?

Få værktøjer til at tale med din teenager

Skulle du ikke have opdaget det, så har jeg skrevet en bog, der handler om at lære at tale med sin teenager om køn og seksualitet. Men bogen rummer meget mere end det.

Siden bogen udkom i januar, er der blevet købt 350 af dem, og tilbagemeldingerne har været udelukkende positive. Heldigvis får mange noget godt ud af at læse bogen, og her er det interessante: Bogen har vist sig at være god for flere end bare teenageforældrene. Flere bedsteforældre (læs: pensionister) har læst bogen og fortalt, at udover den er hurtig læst, giver den et godt billede af, hvad der foregår i børnenebørnenes køn og seksualitet – uanset alder. Ældre har periodevis lidt svært ved at følge med i den debat, der er i samfundet om kønsidentiteter og seksualiteter. Her har bogen været en hjælp for flere, da den er skrevet i et let læseligt sprog.

Continue Reading

OPRÅB: Juridisk kønsskifte ender med at ødelægge frem for at opbygge

I et forsøg på at imødekomme den nuancerede oplevelse af kønsidentitet i dag, diskuterer regeringen i et nyt lovforslag om, at det skal være en mulighed med juridisk kønsskifte for børn helt ned til 0 år. Vi taler altså om at spædbørn, som ikke engang har begrebet om, hvad det vil sige at være et menneske, åbenbart nu også skal have mulighed for at få ændret på sit køn – på papiret, så de ikke risikerer at føle sig forkerte gennem opvæksten.

Et barns første bekendtskab med det at have et køn, er i opdagelsen af kroppen – primært kønsdelene. Det er første trin i deres spirende kønsidentitet, og det er her, der er plads til, at børnene kan gå på opdagelse. Her spørger de gerne forældrene ind til det, de ser og opdager. Det er en tilkendegivelse af, at de er født med et biologisk køn, og det er godt.

Continue Reading

Lad os tale mere om kønsidentitet end crop-tops

#Deterbaremaver lyder det seneste hippe hashtag. Det stammer fra debatten om det forbud, en folkeskole i Vejle har nedlagt omkring de famøse ”crop-tops”, som er en kort bluse, der afslører en smule af pigens mave. Begrundelsen ligger bl.a. på, at alle skulle kunne koncentrere sig og have det rart. I stærke vendinger på bl.a. Facebook, kan man læse kommentarer, hvor folk er dybt forargede over denne regel. Det er åbenbart noget, der kan få folk til at vågne op, når skolen begynder at tage ansvar for, hvordan de unge omgås hinanden gennem deres valg af tøj. Og denne interesse er da værd at bygge videre på.

For selvom det ikke er hensigtsmæssigt at lægge ud med et forbud mod særlige beklædningsgenstande, har skolen alligevel gjort noget rigtigt: den har skabt opmærksomhed på noget, vi burde tale meget mere om. Nemlig pigernes evne til at være selvbevidste, også når det gælder deres valg af tøj. Det er naivt at tro, at det kun handler om mode.

Continue Reading

Kønsidentitet uden støj

I dag kan man ikke have en snak om kønsidentitet, uden en masse larm i baggrunden. Definitionen på, hvad vores køn består af, har udviklet sig til at være mere et spørgsmål om holdning end om reelle facts.

I 1990érne frembragte den amerikanske filosof Judith Butler en teori om, at kønnet er en konstruktion. At vi erfarer vores køn frem for at tingene er givet på forhånd af biologi og psykologi. Det betød, at den gængse opfattelse af vores to køn blev bragt til tvivl. 

Sidenhen har kønsdebatten vundet terræn i det danske samfund. Jeg husker tydeligt, hvordan samtalen om kønsidentitet nærmest ændrede sig over en sommer. Jeg var udskolingslærer og underviste mange af klasserne i køn og seksualitet. Eleverne begyndte at stille spørgsmål, jeg ikke tidligere havde været konfronteret med. Spørgsmål om kønsidentitetens karakter, der krævede af mig, at jeg lavede en ordentlig omgang research for at finde ud af, hvad hele balladen bestod af.

Continue Reading